Tekst
Dokumentation for egnethed og udelukkelse
Før tildeling af Aftalen skal Ordregiver kræve, at Tilbudsgiveren som Ordregiver har til hensigt at tildele Aftalen fremlægger dokumentation i henhold til Udbudslovens § 152 for de oplysninger, der er afgivet i det fælles europæiske udbudsdokument, ESPD, i henhold til Udbudslovens § 148.
Ordregiveren kan på ethvert tidspunkt i udbudsproceduren kræve, at Tilbudsgiveren fremlægger dokumentation som nævnt i Udbudslovens § 152, jf. dog stk. 3 og 5, når dette er nødvendigt for, at proceduren gennemføres korrekt.
Ordregiveren kan anmode Tilbudsgiveren om at supplere eller præcisere dokumentation modtaget i medfør af Udbudslovens §§ 153-155, 157 og 158.
Tilbudsgiver er ikke forpligtet til at fremlægge dokumentation, når
1) Ordregiveren kan skaffe certifikaterne eller de relevante oplysninger direkte gennem adgang til en national database eller
2) Ordregiveren allerede er i besiddelse af den fornødne dokumentation fra tidligere gennem-førte udbudsprocedurer.
Nedenstående dokumentation skal fremsendes, hvis Ordregiver beder Tilbudsgiver herom:
• Bilag 6 – Tro og love-erklæring ang. Rusland
• Tilbudsgivers personlige forhold
o Serviceattest eller tilsvarende dokumentation for udenlandske Tilbudsgivere
• Tilbudsgivers økonomiske og finansielle formåen
o Fremlæggelse af relevante erklæringer fra et pengeinstitut
o Årsregnskab for de seneste 2 disponible regnskabsår
• Hvis Tilbudsgiver baserer sig på andre virksomheders formåen (hvis relevant)
o Formular D - Støtteerklæring, Anden enheds formåen
• Hvis Tilbudsgiver er et konsortium (hvis relevant)
o Formular C – Konsortieerklæring
Ordregiver vil give en passende frist for fremsendelsen. I det tilfælde, hvor Tilbudsgiver allerede har denne dokumentation, må det gerne sendes med allerede ved tilbudsafgivelse, men dette er ikke et krav.
Hvis Tilbudsgiver skal fremsende dokumentation vedrørende ovenstående udelukkelsesgrunde, må Serviceattesten maksimalt være udstedt 6 måneder før tilbudsfristen.
Indhentning af Serviceattesten vil normalt tage mellem 2-4 uger, afhængig af hvor hurtigt dokumentationen kan rekvireres af Erhvervsstyrelsen.
Indhentning af denne dokumentation er ikke besked om tildeling, men udelukkende for at berigtige de oplysninger der er afgivet i ESPDét.
Tilbudsgiver skal anvende ESPD’et til at bekræfte, at denne ikke er omfattet af:
• De obligatoriske udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens §§135-136.
• Nedenstående frivillige udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens § 137.
De frivillige udelukkelsesgrundene er:
1) Tilbudsgiveren er erklæret konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling,
hvis dennes aktiver administreres af en kurator eller af retten, hvis denne er under tvangsakkord, hvis dennes erhvervsvirksomhed er blevet indstillet eller denne befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning, hvor Tilbudsgiveren er hjemhørende,
Såfremt Tilbudsgiver er omfattet af ovenstående udelukkelsesgrund, vil Tilbudsgiver blive udelukket fra at deltage i udbudsproceduren