Udbudsmaterialet og al information i prækvalifikationsperioden vil kunne findes på
https://bookshelf.ibinder.com/etendering/66892fd9-6654-4299-86a8-299a76919472/tenders/SZGGT213O/public. Der henvises til udbudsbetingelserne for nærmere oplysninger om proceduren for afgivelse af ansøgning.
Spørgsmål i prækvalifikationsperioden skal fremsættes senest den 23. okt. 2023, kl. 10:00. Svar på spørgsmål vil blive offentliggjort senest den 26. nov. 2023 på udbudsportalen.
Ansøgere skal på iBinder uploade følgende materiale:
• Virksomhedspræsentation jf. udbudsbeting. pkt. 3.3
• ESPD jf. udbudsbeting. pkt. 3.4
• Referencebilag jf. udbudsbeting. pkt. 3.5 (maks. én A4-side pr. reference).
• Evt. støtteerklæring og konsortieerklæring jf. 3.6
Hvis ansøger består af et konsortium af virksomheder, skal hver af konsortiets deltagere udfylde en særskilt ESPD.
VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION
En virksomhedspræsentation med angivelse af selskabsform, ejerforhold og evt. tilhørsforhold til andre virksomheder som for eksempel moderselskaber samt en supplerende kort redegørelse for eventuelt tilknyttede underentreprenører/leverandører (i alt maks. 2 A4-sider).
ESPD
I overensstemmelse med udbudslovens § 148 skal ansøgeren udfylde og fremsende det fælleseuropæiske ESPD-dokument som et foreløbigt bevis for, at ansøgeren er egnet til at løse den udbudte opgave og ikke er omfattet af de udelukkelsesgrunde, der gælder for udbuddet.
Ordregiver vil før beslutning om endelig tildeling af kontrakt kræve, at den tilbudsgiver, som Ordregiver agter at tildele kontrakten, fremlægger dokumentation for oplysningerne udfyldt i ESPD jf. udbudslovens § 151. Der henvises til udbudsbeting. 5.2.
Ordregiver kan dog på ethvert tidspunkt under udbudsprocessen anmode om hel eller delvis dokumentation for oplysningerne om egnethed jf. Udbudslovens § 151, stk.2, når dette er nødvendigt for at sikre, at udbudsprocessen gennemføres korrekt.
Den til udbuddet knyttede elektroniske skabelon til udfyldelse af ESPD’en findes på Udbudsportalen iBinder. ESPD-skabelonen er en xml-fil som kun kan udfyldes, når ansøgeren har downloadet filen til egen PC, og herefter uploader og udfylder gennem fanen ”ESPD” på iBinder. ESPD’en skal uploades i pdf-format sammen med ansøgningen.
Følgende punkter skal udfyldes i ESPD’en:
• Del II, pkt. A-C
• Del III, pkt. A-C
• Del IV, pkt. B
• Del VI
Det er ikke et krav, at ansøger underskriver ESPD-dokumentet.
DEL II, PKT. A-C – OPLYSNINGER OM DEN ØKONOMISKE AKTØR
Her angives oplysninger om den økonomiske aktør.
DEL III, PKT. A-C UDELUKKELSESGRUNDE
Ansøger vil som udgangspunkt være udelukket fra deltagelse i udbuddet, hvis ansøger er omfattet af én eller flere af de forhold, der er anført i ESPD-dokumentets del III. Tilbudsgiver skal herunder bekræfte, at denne ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 134 a, § 135, stk. 1 - 3 og § 136. I modsat fald er Ordregiver forpligtet til at udelukke Tilbudsgiveren, jf. dog udbudslovens § 135, stk. 4 og 5.
Der stilles desuden krav om, at ansøger ikke er omfattet af én eller flere af de i udbudslovens §137, stk. 1, nr. 2 nævnte frivillige udelukkelsesgrunde.
En økonomisk aktør kan ikke udelukkes fra deltagelse, hvis den økonomiske aktør fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at den økonomiske aktør er pålidelig, selv om den økonomiske aktør er omfattet af en eller flere af udelukkelsesgrundene i udbudslovens §§ 135-137, jf. udbudslovens § 138, stk. 1.
ESPD-dokumentets pkt. III.D er ikke relevant og skal derfor ikke udfyldes.
DEL IV, PKT. B-C - UDVÆLGELSESKRITERIER
jf. pkt. III.1.2. og III.1.3 i denne bekendtgørelse.
Som en konsekvens af EU's godkendelse af en femte sanktionspakke over for Rusland, er den virksomhed, der står til at skulle vinde udbuddet, forpligtet til at underskrive en tro- og loveerklæring om fraværet af russisk etablering og/eller ejerskab. Dokumentet ” 04-06_A6_C02.5_N008_Z-Erklæring om fravær af russisk etablering og/eller ejerskab” skal anvendes.