Liste og kortfattet beskrivelse af regler og kriterier
TEKNISK OG FAGLIG FORMÅEN: Tilbudsgiver skal i ESPD eller i et særskilt bilag beskrive referencer, der dokumenterer, at minimumskravene under nærværende punkt er opfyldt.
Beskrivelsen skal omfatte projektnavn, kontraktform for virksomhedens egen kontrakt (hovedrådgiver i forbindelse med delt rådgivning, underrådgiver eller totalrådgiver), ordregiver, kontraktsum, udførelsesperiode samt beskrivelse af projektet.
Ved igangværende referencer skal det beskrives, hvor stor en del af opgaven, der er gennemført. Der ønskes ikke referencer på fremtidige opgaver.
Antallet af referencer gælder det samlede antal referencer for tilbudsgiver og de virksomheder, som tilbudsgiver baserer sin formåen på. Hvis der oplyses flere referencer, vurderer Ordregiver alene på de fem (5) nyeste referencer. Ved nyeste forstås uafsluttede referencer eller referencer med ophør nærmest tilbudsfristen. Hvis flere referencer er uafsluttede, vurderer Ordregiver på referencerne med nyeste startdato.
Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal der afleveres en referenceliste for hver virksomhed, idet virksomhedernes samlede referencer skal opfylde minimumskravet.
Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen (fx underleverandører eller andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver råder over de nødvendige ressourcer hos disse enheder. Dette skal ske ved at fremlægge tilsagn fra disse støttende enheder om deres forpligtelser i så henseende. Tilsagn kan gives ved den støttende enheds anvendelse af paradigmet for støtteerklæring på vejregler.dk eller egen skabelon efter eget valg.
Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen, henledes opmærksomheden på udbudsloven, § 144, stk. 3.
Der ønskes ikke tekniske og faglige oplysninger om øvrige planlagte underleverandører, hvis tekniske og faglige formåen tilbudsgiveren ikke baserer sig på med henblik på at opfylde minimumskravet.
___________________________________________________________________________________
Minimumskrav til egnethed: Tilbudsgiver skal aflevere maksimalt fem (5) referencer, der dokumenterer erfaring inden for de seneste tre (3) år.
Én (1) reference skal dokumentere erfaring med Natura 2000, herunder væsentlighedsvurdering og konsekvensvurdering af Natura 2000.
Én (1) reference skal dokumentere erfaring med bilag IV-arter i habitatdirektivet, herunder feltundersøgelser for at identificere bilag IV-arter og udarbejdelse af en beskrivelse af afværgetiltag til erstatning for eksisterende levesteder.
To (2) referencer skal dokumentere erfaring med vurdering af målsatte vandforekomster, herunder undersøgelser og vurderinger i forhold til de biologiske og kemiske kvalitetselementer og beregning af miljøfremmede stoffer.
Én (1) reference skal dokumentere erfaring med erstatningsnatur, herunder udpegning af arealer til erstatningsnatur.