Affaldsanalysen 2026

Kort beskrivelse

Miljøstyrelsen skal løse en række opgaver, der alle kræver viden om sammensætning af affald i Danmark. Fokus er primært på husholdningsaffald, men der skal også foretages undersøgelser af erhvervsaffald. Undersøgelserne omfatter både korrekt og fejlsorteret affald.  I forbindelse med det udvidede producentansvar for emballage er det nødvendigt at kende andelen af emballageaffald i forskellige affaldsfraktioner i både husholdningsaffald og erhvervsaffald. Denne opgørelse skal bruges til at lave fordelingsnøgler, der fastsætter den gennemsnitlige andel af emballage pr. affaldsfraktion. Fordelingsnøglerne bruges i opgørelsen af økonomisk kompensation mellem emballageproducenter og andre aktører i forbindelse med håndteringen af affald. Fordelingsnøglerne indskrives i emballagebekendtgørelsen, der fastsætter reglerne om udvidet producentansvar for emballage i Danmark. Der er tidligere udarbejdet fordelingsnøgler for husholdnings- og erhvervsaffald, som opdateres med dette projekt. I forbindelse med plastbidraget1 til EU af ikke-genanvendt plastemballageaffald er det nødvendigt at kende den samlede mængde af plastikemballageaffald i både husholdningsaffald og erhvervsaffald. Det forventes, at denne opgørelse er en delmængde af de undersøgelser, der laves i forbindelse med producentansvaret for emballage. Miljøstyrelsen har desuden behov for at kortlægge sammensætningen og mængderne af husstandsindsamlet affald for at få et mere detaljeret indblik i, hvad der smides ud, hvordan det fordeler sig på affaldsfraktioner, og hvordan borgerne sorterer. I den sammenhæng skal data fra denne analyse kobles til affaldsdata fra Affaldsdatasystemet (ADS), i lighed med den seneste kortlægning af husstandsindsamlet affald (2021)2, eventuelt i kombination med øvrige relevante datakilder. Dette med henblik på at opnå viden om den samlede mængde af husstandsindsamlet affald – både det korrekt sorterede og det fejlsorterede. Resultaterne skal bl.a. anvendes til at indrapportere mængden af madaffald fra husholdninger til Eurostat og skal således opfylde de tilhørende metodiske krav. Fødevareministeriet har endvidere et ønske og behov for, at madspildsdelen af madaffaldet opgøres i fem delfraktioner. Miljøstyrelsen skal også opgøre mængden af tekstilaffald i restaffaldet, så andelen af tekstil i restaffaldet kan monitoreres som en del af det kommende producentansvar på tekstiler. Endelig er der krav om, at Miljøstyrelsen skal indberette til Eurostat om mængden af batterier i restaffald og i elektronisk og elektrisk affald fra genbrugspladserne.  Der er et meget stort overlap i det affald, der skal undersøges i forbindelse med de ovenfor beskrevne formål. Det medfører overlap i, hvilke aftaler der skal indgås med kommuner og virksomheder for at gennemføre affaldsanalyserne. Derfor ønsker Miljøstyrelsen at få udført undersøgelserne som ét samlet projekt, der udnytter de faglige og praktiske synergier på tværs af delopgaverne. Data og resultaterne fra projektet vil desuden kunne anvendes til flere formål end de ovennævnte, herunder blandt andet affaldsfremskrivninger.

Beskrivelse af udbuddet

Miljøstyrelsen skal løse en række opgaver, der alle kræver viden om sammensætning af affald i Danmark. Fokus er primært på husholdningsaffald, men der skal også foretages undersøgelser af erhvervsaffald. Undersøgelserne omfatter både korrekt og fejlsorteret affald.  I forbindelse med det udvidede producentansvar for emballage er det nødvendigt at kende andelen af emballageaffald i forskellige affaldsfraktioner i både husholdningsaffald og erhvervsaffald. Denne opgørelse skal bruges til at lave fordelingsnøgler, der fastsætter den gennemsnitlige andel af emballage pr. affaldsfraktion. Fordelingsnøglerne bruges i opgørelsen af økonomisk kompensation mellem emballageproducenter og andre aktører i forbindelse med håndteringen af affald. Fordelingsnøglerne indskrives i emballagebekendtgørelsen, der fastsætter reglerne om udvidet producentansvar for emballage i Danmark. Der er tidligere udarbejdet fordelingsnøgler for husholdnings- og erhvervsaffald, som opdateres med dette projekt. I forbindelse med plastbidraget1 til EU af ikke-genanvendt plastemballageaffald er det nødvendigt at kende den samlede mængde af plastikemballageaffald i både husholdningsaffald og erhvervsaffald. Det forventes, at denne opgørelse er en delmængde af de undersøgelser, der laves i forbindelse med producentansvaret for emballage. Miljøstyrelsen har desuden behov for at kortlægge sammensætningen og mængderne af husstandsindsamlet affald for at få et mere detaljeret indblik i, hvad der smides ud, hvordan det fordeler sig på affaldsfraktioner, og hvordan borgerne sorterer. I den sammenhæng skal data fra denne analyse kobles til affaldsdata fra Affaldsdatasystemet (ADS), i lighed med den seneste kortlægning af husstandsindsamlet affald (2021)2, eventuelt i kombination med øvrige relevante datakilder. Dette med henblik på at opnå viden om den samlede mængde af husstandsindsamlet affald – både det korrekt sorterede og det fejlsorterede. Resultaterne skal bl.a. anvendes til at indrapportere mængden af madaffald fra husholdninger til Eurostat og skal således opfylde de tilhørende metodiske krav. Fødevareministeriet har endvidere et ønske og behov for, at madspildsdelen af madaffaldet opgøres i fem delfraktioner. Miljøstyrelsen skal også opgøre mængden af tekstilaffald i restaffaldet, så andelen af tekstil i restaffaldet kan monitoreres som en del af det kommende producentansvar på tekstiler. Endelig er der krav om, at Miljøstyrelsen skal indberette til Eurostat om mængden af batterier i restaffald og i elektronisk og elektrisk affald fra genbrugspladserne.  Der er et meget stort overlap i det affald, der skal undersøges i forbindelse med de ovenfor beskrevne formål. Det medfører overlap i, hvilke aftaler der skal indgås med kommuner og virksomheder for at gennemføre affaldsanalyserne. Derfor ønsker Miljøstyrelsen at få udført undersøgelserne som ét samlet projekt, der udnytter de faglige og praktiske synergier på tværs af delopgaverne. Data og resultaterne fra projektet vil desuden kunne anvendes til flere formål end de ovennævnte, herunder blandt andet affaldsfremskrivninger.

Yderligere oplysninger

Den udbudte kontrakt er ikke opdelt i delkontrakter, jf. udbudslovens § 49, stk. 2, da det vil øge omkostningerne i
forbindelse med udbuddet unødigt. Delopgaverne er netop slået sammen for at opnå synergi og arbejdsbesparelser.

ilbudsgiver skal udfylde og aflevere ESPD’et som et foreløbigt bevis for udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3 nævnte
forhold.
Inden beslutning om tildeling af kontrakten skal dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD'et,
fremlægges, jf. udbudslovens §§ 151 og 152.
Som dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 og 3 samt § 137,
stk. 1, nr. 2 og nr. 6, skal følgende fremlægges, jf. udbudslovens § 153: - -
Et uddrag fra et relevant register eller tilsvarende dokument, der viser at tilbudsgiver ikke er omfattet af §
135, stk. 1, og et certifikat, der beviser, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af § 135, stk. 3 og § 137, stk. 1, nr. 2
og nr. 6.
Udsteder det pågældende land ikke disse former for dokumentation eller dækker disse ikke alle tilfældene i
§ 135, stk. 1 eller 3 og § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6, kan de erstattes af en erklæring under ed eller en erklæring
på tro og love, der er afgivet for en kompetent retslig myndighed mv., hvis edsaflæggelse ikke anvendes i det
pågældende land.
For danske tilbudsgivere kan beviset bestå i en serviceattest. Hvis tilbudsgiver, en eller flere af deltagerne i
sammenslutningen eller andre enheder er fra et andet EU/EØS-land, skal denne som udgangspunkt fremlægge de
former for dokumentation, som fremgår af e-Certis.
Ordregiver er dog berettiget til at kræve yderligere dokumentation og foretage effektiv kontrol af den fremlagte
dokumentation, såfremt ordregiveren skønner, at det er nødvendigt for, at udbudsproceduren gennemføres korrekt.
For de øvrige udelukkelsesgrunde i udbudsloven er det ordregiver, der skal kunne påvise eller have tilstrækkelige
plausible indikationer til at konkludere, at tilbudsgiveren er omfattet af en af de disse udelukkelsesgrunde.
En tilbudsgiver, der er omfattet af en udelukkelsesgrund er udelukket fra at deltage i udbuddet, medmindre
tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med
udbudslovens § 138. Ordregiver kan alene udelukke en tilbudsgiver, hvis ordregiver har meddelt tilbudsgiver, at den
pågældende er omfattet af en udelukkelsesgrund, og hvis denne ikke inden for en passende frist har fremlagt
tilstrækkelig dokumentation for dennes pålidelighed, eller hvis den fremlagte dokumentation ikke vurderes tilstrækkelig til at dokumentere pålidelighed. I forhold til hvad der tilstrækkelig dokumentation, henvises til
udbudslovens § 138, stk. 3.
Ordregiver skal endvidere udelukke økonomiske aktører, som er omfattet af EU’s sanktioner i henhold til EU
forordning nr. 833/2014 med senere ændringer, artikel 5k.
Ordregiver har i forbindelse med konsulentindkøbet lagt princippet om energieffektivisering først til grund for
processen. Det betyder, at der allerede i behovsafklaringen er foretaget en vurdering af, hvordan opgaven kunne
løses med mindst muligt energiforbrug – både i selve leverancen og i de løsninger, konsulenten skal udvikle eller
understøtte.
Der er derfor arbejdet systematisk med at:
• tilstræbe digitale, energieffektive arbejdsmetoder frem for energitunge alternativer
• stille krav om, at konsulenten anvender udstyr, metoder og processer med lavt energiforbrug, hvor det er relevant
• sikre, at eventuelle anbefalinger, analyser eller systemer, som konsulenten leverer, understøtter energieffektive valg
på længere sigt
• integrere tiltagene om energieffektivisering først i opgavebeskrivelsen eller kontraktvilkår i relevant omfang
Samlet set har ordregiver dermed integreret energieffektivisering som et styrende hensyn i indkøbet, så både
processen og resultatet bidrager til en mere bæredygtig og ansvarlig opgaveløsning.

Den udbudte kontrakt er ikke opdelt i delkontrakter, jf. udbudslovens § 49, stk. 2, da det vil øge omkostningerne i
forbindelse med udbuddet unødigt. Delopgaverne er netop slået sammen for at opnå synergi og arbejdsbesparelser.

ilbudsgiver skal udfylde og aflevere ESPD’et som et foreløbigt bevis for udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3 nævnte
forhold.
Inden beslutning om tildeling af kontrakten skal dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD'et,
fremlægges, jf. udbudslovens §§ 151 og 152.
Som dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 og 3 samt § 137,
stk. 1, nr. 2 og nr. 6, skal følgende fremlægges, jf. udbudslovens § 153: - -
Et uddrag fra et relevant register eller tilsvarende dokument, der viser at tilbudsgiver ikke er omfattet af §
135, stk. 1, og et certifikat, der beviser, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af § 135, stk. 3 og § 137, stk. 1, nr. 2
og nr. 6.
Udsteder det pågældende land ikke disse former for dokumentation eller dækker disse ikke alle tilfældene i
§ 135, stk. 1 eller 3 og § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6, kan de erstattes af en erklæring under ed eller en erklæring
på tro og love, der er afgivet for en kompetent retslig myndighed mv., hvis edsaflæggelse ikke anvendes i det
pågældende land.
For danske tilbudsgivere kan beviset bestå i en serviceattest. Hvis tilbudsgiver, en eller flere af deltagerne i
sammenslutningen eller andre enheder er fra et andet EU/EØS-land, skal denne som udgangspunkt fremlægge de
former for dokumentation, som fremgår af e-Certis.
Ordregiver er dog berettiget til at kræve yderligere dokumentation og foretage effektiv kontrol af den fremlagte
dokumentation, såfremt ordregiveren skønner, at det er nødvendigt for, at udbudsproceduren gennemføres korrekt.
For de øvrige udelukkelsesgrunde i udbudsloven er det ordregiver, der skal kunne påvise eller have tilstrækkelige
plausible indikationer til at konkludere, at tilbudsgiveren er omfattet af en af de disse udelukkelsesgrunde.
En tilbudsgiver, der er omfattet af en udelukkelsesgrund er udelukket fra at deltage i udbuddet, medmindre
tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med
udbudslovens § 138. Ordregiver kan alene udelukke en tilbudsgiver, hvis ordregiver har meddelt tilbudsgiver, at den
pågældende er omfattet af en udelukkelsesgrund, og hvis denne ikke inden for en passende frist har fremlagt
tilstrækkelig dokumentation for dennes pålidelighed, eller hvis den fremlagte dokumentation ikke vurderes tilstrækkelig til at dokumentere pålidelighed. I forhold til hvad der tilstrækkelig dokumentation, henvises til
udbudslovens § 138, stk. 3.
Ordregiver skal endvidere udelukke økonomiske aktører, som er omfattet af EU’s sanktioner i henhold til EU
forordning nr. 833/2014 med senere ændringer, artikel 5k.
Ordregiver har i forbindelse med konsulentindkøbet lagt princippet om energieffektivisering først til grund for
processen. Det betyder, at der allerede i behovsafklaringen er foretaget en vurdering af, hvordan opgaven kunne
løses med mindst muligt energiforbrug – både i selve leverancen og i de løsninger, konsulenten skal udvikle eller
understøtte.
Der er derfor arbejdet systematisk med at:
• tilstræbe digitale, energieffektive arbejdsmetoder frem for energitunge alternativer
• stille krav om, at konsulenten anvender udstyr, metoder og processer med lavt energiforbrug, hvor det er relevant
• sikre, at eventuelle anbefalinger, analyser eller systemer, som konsulenten leverer, understøtter energieffektive valg
på længere sigt
• integrere tiltagene om energieffektivisering først i opgavebeskrivelsen eller kontraktvilkår i relevant omfang
Samlet set har ordregiver dermed integreret energieffektivisering som et styrende hensyn i indkøbet, så både
processen og resultatet bidrager til en mere bæredygtig og ansvarlig opgaveløsning.

Præcise oplysninger om fristerne for gennemgangsprocedurer

I henhold til LBK nr. 448 af 8.5.2024 om Klagenævnet for Udbud (med senere ændringer) gælder følgende frister for indgivelse af klage:



Klage over udbud eller beslutninger omfattet af udbudslovens afsnit II eller III eller forsyningsvirksomhedsdirektivet, som ikke er omfattet af særlige bestemmelser om prækvalifikation, skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:

45 kalenderdage efter, at ordregiveren har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået en kontrakt. Fristen regnes fra dagen efter den dag, hvor bekendtgørelsen er blevet offentliggjort.



Klage over indgåelse af en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem omfattet af udbudslovens afsnit II eller III eller forsyningsvirksomhedsdirektivet skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden;

30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte tilbudsgivere om, at kontrakten er indgået, forudsat at underretningen har indeholdt en begrundelse for beslutningen.



Klage over indgåelse af rammeaftaler efter udbudslovens afsnit II, III og §§ 191 og 192, efter tilbudsloven eller forsyningsvirksomhedsdirektivet skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:

6 måneder regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har underrettet de berørte ansøgere og tilbudsgivere om tildelingsbeslutningen. naevneneshus.dk



Klage over en ordregivers beslutning om at videreføre en kontrakt, jf. udbudslovens § 185, stk. 2, skal være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden:

20 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har meddelt sin beslutning.



Har en ordregiver fulgt proceduren i lovens § 4 for at sikre, at en kontrakt ikke erklæres for uden virkning, skal en klage over, at ordregiveren i strid med udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet har indgået en kontrakt uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende, være indgivet til Klagenævnet for Udbud inden

30 kalenderdage regnet fra dagen efter den dag, hvor ordregiveren har offentliggjort en sådan bekendtgørelse, forudsat at bekendtgørelsen med henblik på frivillig forudgående gennemsigtighed indeholder begrundelsen for ordregiverens beslutning.



Senest samtidig med, at en klage indgives til Klagenævnet for Udbud, skal klageren skriftligt underrette ordregiveren om, at klage indgives til Klagenævnet for Udbud, og om, hvorvidt klagen er indgivet i standstill-perioden efter lovens § 3, stk. 1 eller 2, eller i den periode på 10 kalenderdage, som er fastsat i § 4, stk. 1, nr. 2. Hvis klagen ikke er indgivet i disse perioder, skal klageren tillige angive, om der begæres opsættende virkning, jf. lovens § 12, stk. 1.