MARTEC har af markedsmæssige og økonomiske årsager besluttet at udbyde Motorbåd til Skoleskibet DANMARK’ som et komplet projekt for at sikre den mest optimale løsning.
Kommunikation og spørgsmål:
Al korrespondance vedrørende udbudsprocessen skal foregå via iBinder.
Spørgsmål skal stilles på dansk og vil blive besvaret på dansk.
Alle spørgsmål, der stilles inden denne frist, vil blive besvaret. Modtager Ordregiver spørgsmål efter denne frist, vil Ordregiver besvare disse i det omfang, besvarelse kan afgives senest seks dage før tilbudsfristen.
Spørgsmål, der modtages senere end seks (6) dage før tilbudsfristen, kan ikke forventes besvaret.
Udelukkelsesgrunde:
Tilbudsgiver skal udfylde og aflevere ESPD’et som et foreløbigt bevis for udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3 nævnte forhold. Inden beslutning om tildeling af kontrakten skal dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD'et, fremlægges, jf. udbudslovens §§ 151 og 152. Som dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af en af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1 og 3 samt § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6, skal følgende fremlægges, jf. udbudslovens § 153: - Et uddrag fra et relevant register eller tilsvarende dokument, der viser at tilbudsgiver ikke er omfattet af § 135, stk. 1, og et certifikat, der beviser, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af § 135, stk. 3 og § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6. - Udsteder det pågældende land ikke disse former for dokumentation eller dækker disse ikke alle tilfældene i
§ 135, stk. 1 eller 3 og § 137, stk. 1, nr. 2 og nr. 6, kan de erstattes af en erklæring under ed
eller en erklæring på tro og love, der er afgivet for en kompetent retslig myndighed mv., hvis edsaflæggelse ikke anvendes i det pågældende land.
For danske tilbudsgivere kan beviset bestå i en serviceattest. Serviceattesten må være maksimalt 6 måneder gammel. Hvis tilbudsgiver, en eller flere af deltagerne i sammenslutningen eller andre enheder er fra et andet EU/EØS-land, skal denne som udgangspunkt fremlægge de former for dokumentation, som fremgår af e-Certis. Ordregiver er dog berettiget til at kræve yderligere dokumentation og
foretage effektiv kontrol af den fremlagte dokumentation, såfremt ordregiveren skønner, at det
er nødvendigt for, at udbudsproceduren gennemføres korrekt. Tilbudsgiver skal ikke
fremlægge dokumentation for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af den obligatoriske
udelukkelsesgrund i udbudslovens § 134 a.
For de øvrige udelukkelsesgrunde i udbudsloven er det ordregiver, der skal kunne påvise eller have tilstrækkelige plausible indikationer til at konkludere, at tilbudsgiveren er omfattet af en af de disse udelukkelsesgrunde. En tilbudsgiver, der er omfattet af en udelukkelsesgrund er udelukket fra at deltage i udbuddet, medmindre tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138, med undtagelse af udelukkelsesgrunden i
udbudslovens § 134 a, hvor tilbudsgiver ikke har mulighed for at dokumentere pålidelighed.
Ordregiver kan alene udelukke en tilbudsgiver, hvis ordregiver har meddelt tilbudsgiver, at den
pågældende er omfattet af en udelukkelsesgrund, og hvis denne ikke inden for en passende
frist har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for dennes pålidelighed (self-cleaning), eller hvis
den fremlagte dokumentation ikke vurderes tilstrækkelig til at dokumentere pålidelighed. I
forhold til hvad der tilstrækkelig dokumentation, henvises til udbudslovens § 138, stk. 3.
Informationsmøde:
Ordregiver vil på et online informationsmøde præsentere hvad udbuddet omfatter, forklare baggrunden for udbuddet, formålet med den udbudte kontrakt samt hvordan man afgiver tilbud. Tidspunktet for afholdelse af informationsmødet fremgår af tidsplanen i udbudsbetingelsernes pkt. 3.1.
Informationsmødet afholdes på dansk.
Af hensyn til den praktiske planlægning af informationsmødet bedes tilmelding ske via iBinder senest dagen inden mødet. Ved tilmelding bedes tilbudsgiver for hver af de tilmeldte oplyse navn, stillingsbetegnelse og firmatilknytning.
Der kan stilles spørgsmål under mødet. Hvis Ordregiver dog vurderer, at et spørgsmål ikke egner sig til besvarelse på mødet, vil Ordregiver henvise tilbudsgiver til at stille spørgsmålet skriftligt via iBinder, jf. ovenstående.
Præsentation og referat fra informationsmødet vil efterfølgende blive delt via iBinder.
Hvis ingen tilbudsgivere tilmelder sig informationsmødet, gennemfører Ordregiver ikke mødet.
Underleverandører:
Hvis tilbudsgiver vil anvende underleverandører til udførelsen af kontrakten eller dele heraf, skal tilbudsgiver angive navnene på underleverandørerne i ESPD’ets Del II, afsnit D, såfremt disse kendes ved tilbudstidspunktet.
Underleverandører skal ikke aflevere særskilte ESPD’er i forbindelse med tilbuddet.
Sammenslutning af virksomheder:
Alle deltagende virksomheder skal aflevere et ESPD i forbindelse med tilbudsafgivelse.
Afgives tilbuddet som en sammenslutning af virksomheder, fx et konsortium, skal hver deltager kunne dokumentere, at de ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene. Desuden skal de enkelte deltagere i sammenslutningens roller specificeres i ESPD’et.
Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen være sammenslutningens samlede egnethed, der vurderes. Sammenslutninger skal samtidig med indhentelse af dokumentation, aflevere en udfyldt og underskrevet erklæring, hvori deltagerne erklærer, at de hæfter solidarisk og direkte i forhold til Ordregiver.
Tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen:
Tilbudsgiver kan basere sig på andre enheders økonomiske og finansielle samt tekniske og faglige kapacitet, uanset den juridiske karakter af forbindelserne mellem tilbudsgiver og disse andre enheder.
De støttende enheder må ikke være omfattet af udelukkelsesgrundene. Derudover skal enhederne dokumentere de egnethedskriterier, som tilbudsgiver baserer sig på.
Den eller de andre enheder, som tilbudsgiver baserer sig på, skal derfor også afgive et udfyldt ESPD med de oplysninger, som Ordregiver efterspørger.
Ordregiver vil ved vurdering af de egnethedskriterier, hvor tilbudsgiver baserer sig på en støttende enhed, foretage en samlet vurdering af tilbudsgivers oplysninger og den støttende enheds oplysninger. De skal samlet opfylde de fastsatte minimumskrav til egnethed.
I forbindelse med indhentelse af dokumentation skal en tilbudsgiver, der baserer sig på andre enheders formåen, aflevere en støtteerklæring, som skal godtgøre, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for tilbudsgiver.
Tilbudspræsentation:
Kort efter Ordregivers modtagelse af tilbud, inviteres de tilbudsgivere, som har afgivet et konditionsmæssigt tilbud, til at præsentere deres tilbudsløsning i overensstemmelse med udbudslovens § 5, stk. 3.
Tidspunktet for afholdelse af tilbudspræsentationen fremgår af tidsplanen i udbudsbetingelserne.
Præsentationen skal afholdes på dansk.
Præsentationen af tilbuddet er således ikke en forhandling. Kun de oplysninger, der er anført i tilbuddet og uploadet via iBinder, vil blive taget i betragtning ved evalueringen.
Ordregiver sikrer dokumentation af tilbudspræsentationen.