Liste og kortfattet beskrivelse af regler og kriterier
Tilbudsgiver skal i ESPD eller i et særskilt bilag beskrive referencer, der dokumenterer, at minimumskravene under nærværende punkt er opfyldt.
Beskrivelsen skal omfatte projektnavn, kontraktform for virksomhedens egen kontrakt (hoved-, fag- eller totalentreprise), ordregiver, kontraktsum, udførelsesperiode samt beskrivelse af projektet.
Ved igangværende referencer skal det beskrives, hvor stor en del af opgaven, der er gennemført. Der ønskes ikke referencer på fremtidige opgaver.
Der ønskes maksimalt 5 referencer. Det maksimale antal referencer gælder det samlede antal referencer for tilbudsgiver og de virksomheder, som tilbudsgiver baserer sin formåen på.
Hvis tilbudsgiver er en sammenslutning af virksomheder, skal der afleveres en referenceliste for hver virksomhed, idet virksomhedernes samlede referencer skal opfylde minimumskravet.
Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen (fx underleverandører eller andre enheder i koncernen), skal tilbudsgiver godtgøre, at tilbudsgiver råder over de nødvendige ressourcer hos disse enheder. Dette skal ske ved at fremlægge tilsagn fra disse enheder om deres forpligtelser i så henseende. Tilsagn kan gives ved enhedens udfyldelse af felt hertil i ESPD og underskrift af ESPD.
Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders tekniske og faglige kapacitet, henledes opmærksomheden på udbudsloven, § 144, stk. 3.
Der ønskes ikke tekniske og faglige oplysninger om øvrige planlagte underleverandører, hvis tekniske og faglige kapacitet tilbudsgiveren ikke baserer sig på med henblik på at opfylde minimumskravet.
___________________________________________________________________________________
Minimumskrav til egnethed:
- Erfaring med projektering af støjskærme indenfor de seneste 5 år. Hvis projekteringen varetages af en underleverandør/rådgiver, skal denne opfylde
minimumskravet. Se udbudsloven §144, stk. 5, §155, nr. 3 og §177.
- Erfaring med opsætning af støjskærme langs veje i drift indenfor de seneste 5 år.
- Erfaring med udførelse af trafikafvikling på statsvej i drift indenfor de seneste 5 år.
- Erfaring med gennemførelse af støjskærmsentreprise på minimum 10 mio. DKK, ekskl. moms, indenfor de seneste 5 år