Yderligere oplysninger
• ESPD fungerer som et foreløbigt bevis for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene anført i “Udelukkelsesgrund” i afsnit 2.1.6 Grund til udelukkelse.
• Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, skal dette anføres i ESPD'ets Del II, afsnit C: Oplysninger om udnyttelse af andre enheders kapacitet. Den eller de andre enheder skal hver udfylde og underskrive et særskilt ESPD med de krævede oplysninger.
• Hvis tilbudsgiver er del af et konsortium, skal dette anføres i ESPD'ets Del II, afsnit A: Oplysninger om den økonomiske aktør, i feltet ”Deltager den økonomiske aktør i udbudsproceduren sammen med andre?”, og hver af de deltagende økonomiske aktører skal udfylde og underskrive et særskilt ESPD med de krævede oplysninger.
• Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for at oplysningerne i ESPD vedrørende udelukkelsesgrunde og egnethed er korrekte.
• Tilbudsgiver samt eventuelle konsortiedeltagere og støttende virksomheder må ikke være omfattet af udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 134 a. Der skal ikke fremlægges dokumentation herfor.
• Tilbudsgiver samt eventuelle konsortiedeltagere og støttende virksomheder må ikke være omfattet af udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, § 136 og § 137, stk. 1, nr. 2. Der skal fremlægges dokumentation for afgivne oplysninger i ESPD vedrørende udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, § 136 og § 137, stk. 1 nr. 2. Dette gælder for tilbudsgiver samt eventuelle konsortiedeltagere og støttende virksomheder. Det fremgår af Europa Kommissionens tjeneste eCertis, hvad må anses som tilstrækkelig dokumentation for den enkelte virksomhed, da det afhænger af virksomhedens hjemland.
• Det fremgår under de enkelte udvælgelseskriterier, hvilken dokumentation der skal fremlægges for de afgivne oplysninger i ESPD.
• Frister angivet ved tid og dato er i lokal dansk tid, medmindre andet eksplicit fremgår.
Ad punkt 2.1.3 Værdi og 5.1.5 Værdi: Angivelsen af rammeaftalens anslåede værdi og maksimale værdi, er udtryk for en skønsmæssig vurdering af det forventede fremtidige forbrug, som baseres på:
• Kundernes indmeldinger
• SKI’s markedskendskab
• At samfundstendensen vedrørende øget digitalisering og behov for mere kompleks funktionalitet fortsætter og bliver større end forventet
• Væksten i antal kommunale brugere samt
• SKI’s forventninger til prisudvikling og prisregulering
Hen over den samlede varighed af rammeaftalen og leveringskontrakterne, samt på tværs af alle kunderne på rammeaftalen, er der en usikkerhed om, hvad rammeaftalens værdi ender med at blive.
Skønnet indebærer derfor både en vurdering af den anslåede værdi af rammeaftalen, og en vurdering af rammeaftalens maksimale værdi. Denne værdi anses ikke for klart usandsynlig. Den maksimale værdi kan dog ændres i henhold til de enhver tid gældende udbudsregler.
Forskellen mellem rammeaftalens anslåede værdi og maksimale værdi er begrundet i usikkerheden om, hvad rammeaftalens værdi ender med at blive. I den forbindelse er der lagt vægt på følgende forhold:
• Kundernes mulighed for suppleringskøb
Skønnet af rammeaftalens anslåede værdi og rammeaftalens maksimale værdi er udtryk for SKI's mest kvalificerede og gennemsigtige saglige skøn af forbruget på rammeaftalen på udbudstidspunktet.
Tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiver i enhver henseende er ansvarlig for de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under rammeaftalen, dvs. også i tilfælde af, at den konkrete omsætning afviger fra estimaterne i såvel opad- som nedadgående retning.
• Ad afsnit 5.1.12 Udbudsvilkår - sprog: Tilbud skal være på dansk, men generelle standarddokumenter såsom f.eks. regnskabsoplysninger og licensvilkår kan leveres på norsk, svensk og / eller engelsk.
• Rammeaftalen er omfattet af forbuddet i artikel 5k i EU-forordning 833/2014, og SKI kræver en erklæring fra den eller de tilbudsgiver(e) som SKI har til hensigt at tildele rammeaftalen, jf. nærmere i udbudsbetingelsernes punkt 16.5.
• Rammeaftalen kan være omfattet af reglerne om investeringsscreening, og tilbudsgiver skal være opmærksom på om den skal søge om tilladelse hos Erhvervsstyrelsen til at indgå rammeaftalen, hvis SKI agter at tildele rammeaftalen til tilbudsgiver. Se nærmere i udbudsbetingelsernes punkt 17.1.
• Udbuddet er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked. Tilbudsgivere er forpligtede til som en del af deres tilbud at fremsende en anmeldelse/erklæring vedrørende eventuelle finansielle bidrag fra tredjelande, jf. nærmere forordningens artikel 29.