Liste og kortfattet beskrivelse af udvælgelseskriterier
Referencer: Det er et minimumskrav, at tilbudsgiver har følgende erfaring:
▪ Én reference, der dokumenterer tilbudsgivers erfaring med etablering og udlejning af pavilloner til indkvarterings- og kontorformål, som tilbudsgiver har udført inden for de seneste fem år, til en samlet kontraktværdi på minimum 10.000.000 kr.
▪ Én reference, der dokumenterer tilbudsgivers erfaring med etablering og udlejning af pavilloner, hvor tilbudsgivere skulle bruge sikkerhedsgodkendt personel til etableringen af pavillonerne inden for de seneste fem år.
Ved sammenslutninger af virksomheder (f.eks. et konsortium) skal ovenstående krav være opfyldt af alle virksomheder tilsammen.
Angiver tilbudsgiver mere end to referencer, vil udelukkende de første to referencer i numerisk
rækkefølge blive inddraget i egnethedsvurderingen.
Hvis tilbudsgiver er et konsortium, eller hvis tilbudsgiver baserer sin tekniske og faglige formåen
på en eller flere støttende virksomheder, tælles de første to referencer fra virksomheden, hvorfra den befuldmægtigede er udpeget, hhv. fra tilbudsgiver.
Har virksomheden, hvorfra den befuldmægtigede er udpeget, hhv. tilbudsgiver, ikke angivet to
referencer, tælles de resterende referencer fra de øvrige deltagere i konsortiet hhv. den/de støttende virksomheder efter en oplistning af virksomhederne i alfabetisk rækkefølge. Inden for det
fastsatte maksimum på to referencer, vil referencer angivet af de øvrige konsortiedeltagere eller
af en eller flere støttende virksomheder herefter blive inddraget i egnethedsvurderingen i numerisk rækkefølge.
For at Ejendomsstyrelsen kan vurdere, hvorvidt tilbudsgiver opfylder egnethedskravet, bør referencerne indeholde:
▪ kort beskrivelse af ydelserne og omfanget heraf,
▪ angivelse af tilbudsgivers rolle i projektet,
▪ oplysninger om projektets samlet kontraktsum,
▪ angivelse af perioden hvori leverancen er gennemført,
o Kun den del af leverancerne som er udført i perioden fra tilbudstidspunktet og fem år tilbage, vil indgå i egnethedsvurderingen.
▪ hvilken kunde leverancerne blev leveret til
Ejendomsstyrelsen forbeholder sig ret til at kontakte tilbudsgiver eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne i referencen.