Liste og kortfattet beskrivelse af udvælgelseskriterier
Ansøger skal i ESPD angive følgende vedrørende sin tekniske og faglige formåen:
• Referencer (mindst 1 reference) vedrørende ingeniørprojektering af vandbehandlingsanlæg som har en minimum størrelse på 500.000 m3/år.
• Referencer (mindst 1 reference) vedrørende opførelse af et vandbehand-lingsanlæg som har en minimum størrelse på 500.000 m3/år.
• Referencer (mindst 1 reference) vedrørende arkitektprojektering af vand-værksbygning/klimaskærm eller tilsvarende teknisk anlæg.
• Referencer (mindst 1 reference) vedrørende opførelse af vandværks-bygning/klimaskærm eller tilsvarende teknisk anlæg.
Referencerne skal være udført indenfor de seneste 5 år regnet fra fristen for ansøgning om prækvalifikation. Igangværende opgaver hvor udførelsesfasen er igangsat kan også medtages.
Referencerne skal angive bygherre, anlægssum og årstal samt indeholde en beskrivelse af opgaven og leverede ydelser.
Der må maksimalt fremsendes 8 referencer i alt. Såfremt ansøger har tilknyttet underentreprenører og/eller underrådgivere til løsning af opgaven, gælder oven-stående maksimums-krav til antal referencer for samtlige i ansøgerteamet.
Referencer kan indskrives i ESPD eller vedlægges som separat bilag. I så fald angives der gerne ”se bilag” eller lignende i ESPD’en.
Afgives ansøgning af et konsortium, skal hver deltager angive oplysninger vedr. udelukkelse og formåen.
Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen dog være konsortiets samlede egnethed, der vurderes. Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle kon-sortiedeltagere, er ansøgningen ikke nødvendigvis ukonditionsmæssig, men det kan have betydning for egnethedsvurderingen.
Ansøgning afgivet af et konsortium skal vedlægges en udfyldt og underskrevet konsortieerklæring (Bilag TG1 Konsortieerklæring), hvori konsortiedeltagerne erklærer, at de hæfter solidarisk og direkte i forhold til bygherre.
Roller/ansvarsområder for hver enkelt deltager i konsortiets skal angives, og det skal fremgå af erklæringen, hvilken konsortiedeltager, der med bindende virk-ning, kan føre afklarende drøftelser og indgå aftaler med bygherre.
Ansøger baserer sig på andre enheders formåen
Hvis ansøger, i forbindelse med afgivelse af ansøgning, baserer sig på andre enheders finansielle og økonomiske formåen og/eller tekniske og faglige for-måen, skal der angives oplysninger vedr. udelukkelse og formåen fra disse enheder foruden for ansøger. Dette gøres i separate ESPD’er, som skal under-skrives af støtteenheden.
Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders tekniske og faglige formåen, skal de relevante ydelser udføres af den enhed, som ansøgeren baserer sig på.
Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen være ansøgerteamets samlede egnethed, der vurderes. Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle virk-somheder i ansøgerteamet, er ansøgningen ikke nødvendigvis ukonditions-mæssig, men det kan have betydning for egnethedsvurderingen.
Ansøgningen skal vedlægges en erklæring, hvor de enheder, som ansøger ba-serer sin formåen på, binder sig til at stille de angivne ressourcer til rådighed for ansøgeren (Bilag TG2 Rådighedserklæring).