Elektronisk udbudssystem
Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via ordregivers anvendte elektroniske udbudssystem jf. adressen i pkt. I.3. For at få adgang til udbudsmaterialet, skal tilbudsgiver være registreret eller registrere sig som bruger.
Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem, jf. nærmere i udbudsbetingelsernes pkt. 3, herunder den angivne frist for spørgsmål.
Interesserede bedes holde sig orienteret via det elektroniske udbudssystem. Hvis tilbudsgiver oplever problemer med systemet, kan support kontaktes på mail
dksupport@eu-supply.com eller telefon, (+45) 70 20 80 14.
ESPD og ESPD-dokumentation
Tilbudsgiver skal sammen med sit tilbud indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører.
Tilbudsgiveren vil blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis tilbudsgiveren er omfattet af de i udbudslovens § § 135 og 136 nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde, medmindre tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138.
Inden tildelingsbeslutningen skal de tilbudsgivere, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens § § 151-152, jf. § 153.
Yderligere oplysninger:
I relation til pkt. pkt. II.2.4 bemærkes, at tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiver er bundet af de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under rammeaftalen, dvs. også i tilfælde af, at den konkrete omsætning afviger fra den skønnede mængde værdi i såvel opad- som nedadgående retning.
I relation til pkt. IV.3.7 bemærkes, at vedståelsesfristen regnes fra tilbudsfristen.
Efter investeringsscreeningsloven (
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/842) skal økonomiske aktører, i) som er hjemmehørende uden for EU eller EFTA, eller ii) som er under kontrol af eller underlagt betydelig indflydelse som defineret i loven fra en virksomhed hjemmehørende eller en statsborger fra et land uden for EU eller EFTA, ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til at indgå en ”særlig økonomisk aftale” inden for en særligt følsom sektor eller aktivitet. SSI vurderer, at indgåelse af kontrakten kan være omfattet af krav om tilladelse. Tilbudsgiver bør afklare, om virksomhedens aftaleindgåelse vil være omfattet af et sådant krav. Se nærmere herom på
https://erhvervsstyrelsen.dk/aftaler-omfattet-af-investeringsscreeningsloven. Der henvises endvidere til yderligere oplysninger i udbudsbetingelserne.