1) ELEKTRONISK UDBUDSSYSTEM – EU-Supply: Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via EU-Supply. Tilbudsgiver skal være registreret som bruger i det elektroniske udbudssystem, for at få adgang til udbudsmaterialet. Ved teknisk spørgsmål om brugen af systemet kontakt venligst EU-Supplys support på +45 70 20 80 14, eller pr. mail til
sup-port@eu-supply.com.
*
2) KOMMUNIKATION OG SPØRGSMÅL - Al kommunikation med Ordregiver kan kun ske via det elektroniske udbudssystem. Det kan stilles uddybende spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmål skal stilles senest den 21. februar 2022. Spørgsmål stillet efter denne dato vil blive besvaret, hvis det er muligt at fremskaffe de nødvendige oplysninger og meddele svarene senest seks (6) dage inden tilbudsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages senere end seks (6) dage før fristens udløb, kan ikke forventes besvaret.
*
3) ESPD - Tilbudsgiver skal sammen med sit tilbud indgive ESPD. ESPD’et fungerer som et foreløbigt bevis for, at Tilbudsgiver ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde, jf. nedenstående afsnit 6), og at Tilbudsgiver opfylder mindstekrav til egnethed i relation til økonomisk og finansiel kapacitet, jf. pkt. III.1.2).
*
4) ANDRE ENHEDERS FORMÅEN - Tilbudsgiver kan basere sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen for at opfylde egnethedskravene, jf. pkt. III.1.2. Der skal udfyldes og indgives ESPD for hver af de enheder, som Tilbudsgiver baserer sig på, ligesom der skal indgives en støtteerklæring. Baserer virksomheden sig på en eller flere andre enheders økonomiske og finansielle formåen, er det et mindstekrav, at de pågældende enheder hæfter solidarisk for opfyldelsen af Rammeaftalen. Den støttende enhed skal skrive under på en erklæring om, at den hæfter solidarisk.
*
5) SAMMENSLUTNING AF VIRKSOMHEDER - Tilbuddet kan indsendes af flere juridiske enheder i forening, f.eks.et konsortium. Der stilles ingen særlige krav til sammenslutningens retlige form. Det er dog et krav, at der udpeges én ansvarlig virksomhed (fælles befuldmægtiget), der har bemyndigelse til at tegne alle virksomheder. Virksomhederne, som deltager i konsortiet, hæfter solidarisk, direkte og ubegrænset over for Ordregiver i forbindelse opfyldelsen af Rammeaftalen. Der skal udfyldes og indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører, ligesom der skal underskrives og vedlægges en samlet konsortieerklæring.
*
6) OBLIGATORISKE UDELUKKELSESGRUNDE OG FRIVILLIGE UDLUKKELSES-GRUNDE - Ordregiver skal udelukke Tilbudsgiver fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis Tilbudsgiver er omfattet af en af de i udbudslovens §§ 135 og 136 nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde.
Ordregiver vil desuden udelukke Tilbudsgiver fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis Tilbudsgiver, jf. udbudslovens § 137 stk. 1, nr. 2:
• Er erklæret konkurs
• Er under insolvens- eller likvidationsbehandling
• Får sine aktiver administreret af en kurator eller af retten
• Er under tvangsakkord
• Har fået sin erhvervsvirksomhed indstillet
• Er omfattet af en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning, hvor Tilbudsgiver er hjemmehørende.
*
Inden tildelingsbeslutningen skal den Tilbudsgiver, som Ordregiver har til hensigt at tildele Rammeaftalen, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD'et i henhold til udbudslovens § 151, stk. 1 og § 152.
*
Love, der henvises til i udbudsbekendtgørelsen, kan findes under retsinformation.dk