Liste og kortfattet beskrivelse af udvælgelseskriterier
i) Referencer indenfor alle relevante arbejdsområder:
Tilbudsgiver skal angive mindst en reference, der dokumenterer erfaring med udførelse af følgende seks erfaringsområder: I) driftsovervågning, II) forebyggende vedligehold, III) afhjælpende vedligehold, IV) fejlsøgning, V) konfigurering af netværks interface og VI) vagtordning.
Erfaringen kan komme fra én eller flere referencer, blot alle seks erfaringsområder er indeholdt. Opgaven skal være udført indenfor de seneste 5 år. Ordregiver tillader referencer indtil 5 år tilbage af hensyn til konkurrencesituationen i markedet.
Tilbudsgiver skal i ESPD'ets beskrivelsesfelt redegøre for de enkelte referencer med angivelse af projektnavn, kunde, udførelsesperiode samt beskrivelse af projektet herunder hvilke af de seks erfaringsområder referencen angår. Der ønskes ikke referencer på fremtidige opgaver.
ii) Uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer:
Der stilles som teknisk og fagligt egnethedskrav, at tilbudsgiver som minimum råder over nedenstående antal medarbejdere med følgende uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer:
-minimum en entrepriseleder, der opfylder følgende:
Uddannelse som elektroniktekniker, elektronikfagtekniker, el-ingeniør eller el-installatør.
Supplerende dokumenteret lederuddannelse
Min. 3 års erfaring med entrepriseledelse
-minimum en specialist, der opfylder følgende:
Uddannelse enten som elektroniktekniker, elektronikfagtekniker, el-ingeniør eller el-installatør
Min. 5 års erfaring med tekniske løsninger indenfor drift og vedligeholdelse af svagstrømstekniske kredsløb
L-AUS (Lavspændings Arbejde Under Spænding) kursus
-minimum tre serviceteknikere, der opfylder følgende:
Faglært indenfor svagstrømsteknik f.eks. elektroniktekniker, elektronikmekaniker, el-installatør eller elektriker
Min. 2 års erfaring som servicetekniker indenfor drift og vedligeholdelse af svagstrømstekniske kredsløb
L-AUS (Lavspændings Arbejde Under Spænding) kursus
Tilbudsgiver skal i ESPD’et alene angive ”kravet opfyldes” eller lignende, hvis tilbudsgiver råder over medarbejdere med de ovenfor anførte uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller ”kravet opfyldes ikke” eller lignende, hvis tilbudsgiver ikke råder over medarbejdere med de ovenfor anførte uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer.
Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders tekniske og faglige kapacitet, henledes opmærksomheden på udbudsloven, § 144, stk. 3.
Der ønskes ikke oplysninger om øvrige planlagte underleverandører, hvis tekniske og faglige kapacitet tilbudsgiveren ikke baserer sit tilbud på med henblik på at opfylde minimumskravet.