Beskrivelse af udbuddet
De ydelser der ønskes leveret under nærværende rammeaftale er bygningsmiljøundersøgelser og teknisk rådgivning i forbindelse med nedrivning, renovering, til- og ombygninger. Herunder vil der kunne indgå ad hoc rådgivning/konsulentbistand til opgaver, som udføres under andre kontrakter.
Bygningsmiljøundersøgelserne indledes med en screening med undersøgelse af bygningens historik suppleret af en besigtigelse. Bygherre leverer eksisterende bygningstegninger og andet baggrundsmateriale i det relevante omfang efter nærmere aftale. Efterfølgende gennemføres efter afgrænsning af opgaven i samarbejde med bygherre indledende bygningsundersøgelser bestående af prøvetagning, analyser og miljørapport. Miljørapporten skal som minimum indeholde analysedata, tegninger, fotos af prøvetagningssteder og vurdering af behovet for yderligere undersøgelser.
Såfremt det efter den indledende undersøgelse vurderes nødvendigt eller hensigtsmæssigt foretages efter nærmere aftale med bygherre supplerende undersøgelser.
Endelig udarbejdes kortlægning brug for udbud af nedrivningsarbejdet. Kortlægningen formidles gennem en miljørapport, der ud over ovennævnte omfatter følgende elementer:
- Tydelig angivelse af formålet med miljøkortlægningen og hvilke parter, der har været med til at definere formålet med undersøgelsen.
- Hvilke dele af bygningen og hvilke bygningsdele rapportens resultater er gældende for. Tolkning af resultatet (vurderinger af, i hvilken grad prøverne er generelt gældende).
- Forbehold og områder der ikke kunne undersøges.
- Input til hvordan bygherren og den projekterende rådgiver kan tage miljøkortlægningens resultater med i deres risikovurdering og budget.
- Risikovurdering i forhold til arbejdsmiljø til brug i bygherrens plan for sikkerhed og sundhed (PSS).
- En vurdering af risikoen for skjulte forekomster.
- Kortlægningen suppleres med tidsplan for nedrivningsentreprisen og et estimat over de med nedrivningen forbundne udgifter.
Teknisk rådgivning:
Teknisk rådgivning i forbindelse med nedrivningsopgaver omfatter ydelserne projektering, udbud, arbejdsmiljøkoordinering, byggeledelse og tilsyn, som nærmere beskrevet i vedhæftede projektspecifikke ydelsesbeskrivelse baseret på Danske Ark og FRIs ydelsesbeskrivelse Byggeri og Landskab 2018.
I udbudsmaterialet skal miljøkortlægningen omsættes til en fyldestgørende beskrivelse og i relevant omfang visualisering af de arbejder miljøsaneringen forventeligt vil omfatte. Der skal herunder foretages tolkning af resultaterne med vurderinger af, i hvilken grad prøverne er generelt gældende.
Derudover skal udbudsmaterialet præcisere, hvilke udfaldskrav og hvilke dokumentationskrav der er for udførelsen, herunder fx specifikke krav til udførelsen af særligt kritiske arbejder, og det skal være tydeligt, om der er tale om krav eller forslag. Udbudsmaterialet skal endvidere beskrive, hvordan byggeaffald skal håndteres, herunder sorteres og anmeldes via
www.byggeaffald.dk
Ved mængdeangivelser skal der som udgangspunkt med arbejdes estimerede mængder, (som eventuelt efterfølgende verificeres i samarbejde med entreprenøren inden arbejdets påbegyndelse) og stipulerede mængder for stoffer som ikke er påvist men som vil kunne forekomme.
De virksomheder, som kontrakten tildeles, skal være i stand til at levere alle de af ydelsesbeskrivelsen omfattede ydelser, og det foretrækkes at det kan ske uden brug af underrådgivere. Dette af hensyn til at reducere risikoen for tab af viden i forbindelse med faseskift eller ved overdragelse af opgaver mellem flere involverede parter.