I relation til pkt. II.1.4) bemærkes, at hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke af de under punkt II.1.4) anførte tjenesteydelser, leverancen vedrørte, samt tilbudsgivers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen, dato for leverancen samt navn på kunden. Ved angivelse af dato for leverancen bedes tilbudsgiver angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, eksempelvis fordi opgaverne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes tilbudsgiver i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet.
Der kan maksimalt angives 5 referencer, uanset om tilbudsgiver er en enkelt virksomhed, om tilbudsgiver baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder.
Kun referencer, der vedrører tjenesteydelser, som er udført på tidspunktet for tilbudsfristen, vil blive tillagt betydning ved vurdering af referencerne. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelserne, der allerede er udført på tidspunktet for tilbudsfristen, som vil indgå i vurderingen af referencen.
I relation til pkt. II.2.7) bemærkes, at kontrakten træder i kraft ved underskrift og udløber automatisk efter 5 år, medmindre Søfartsstyrelsen med 6 måneders skriftligt varsel forlænger kontrakten i op til 2 gange af op til 5 år hver gang, dvs. i alt 15 år.
Såfremt tilbuddet indeholder flere udgaver af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende.
Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem. Spørgsmål skal stilles senest 3. september 2021. Spørgsmål stillet efter denne dato vil blive besvaret, såfremt de er modtaget så betids, at ordregiver kan nå at fremskaffe de nødvendige oplysninger og meddele svarene senest 6 dage inden ansøgningsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages senere end denne frist, kan ikke forventes besvaret.
Interesserede bedes holde sig orienteret via det elektroniske udbudssystem. Såfremt tilbudsgiver oplever problemer med systemet, kan support kontaktes på mail
dksupport@eu-supply.com eller telefon (+45) 70 20 80 14.
—Tilbudsgiveren kan i dette udbud basere sig på andre aktørers faglige formåen for at opfylde de egnethedskrav, der er anført i punkt III.1.4). Tilbud kan endvidere afgives af en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium). Såfremt kontrakten tildeles en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), skal deltagerne i sammenslutningen påtage sig solidarisk hæftelse og udpege en fælles befuldmægtiget.
— Yderligere oplysninger:
I relation til punkt II.2.7) bemærkes, at den anførte kontraktlængde er fra kontraktunderskrivelse. Ud over den anførte kontraktlængde vil der i forbindelse med kontraktens ophør være behov for en tidsmæssigt fleksibel udløbsfase med henblik på at sikre en uforstyrret funktion af Radio Medical Danmark i forbindelse med eventuelt genudbud.