Det er en forudsætning for deltagelse i udbudsproceduren, at der anvendes ESPD, jf. udbudslovens § 148. FMI kræver, at ansøger/tilbudsgiver anvender ESPD som foreløbig dokumentation for, at ilbudsgiver ikke er omfattet af de i udbudslovens § § 135 og 136 anførte udelukkelsesgrunde, at tilbudsgiver opfylder de minimumskrav til egnethed, der er anført i § 140, jf. pkt. III.1.3), og at ansøger opfylder de objektive og ikke-diskriminerende udvælgelseskriterier anført i § 145, stk. 2, jf. pkt. II.2.9).
Tilbudsgiver], og eventuelt deltagerne i en sammenslutning af enheder og/eller støttende enheder, skal anvende den elektroniske version af ESPD, som er tilgængelig på Ethics-webportalen. ESPD’et skal udfyldes og indgives via Ethics-webportalen i overensstemmelse med de instrukser, der følger af Ethics. ESPD’et skal være underskrevet af den støttende enhed. Det er ikke nødvendigt for tilbudsgiver at underskrive sit ESPD-dokument. Såfremt tilbudsgiver er en sammenslutning (konsortier), skal hver deltagers ESPD-dokument være underskrevet af den pågældende deltager. Det er ikke nødvendigt for den deltager, der indgiver tilbuddet, at underskrive sit ESPD-dokument. Før tildeling af kontrakten kræver FMI, at den tilbudsgiver, til hvem FMI har til hensigt at tildele kontrakten, har afgivet dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD, jf. udbudslovens § § 151-155. Såfremt en tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, jf. pkt. III.1.2) og III.1.3), skal tilbudsgiver på opfordring afgive støtteerklæringer eller anden dokumentation, der godtgør, at ansøger/tilbudsgiver kan disponere over den nødvendige økonomiske og finansielle formåen og/eller tekniske og faglige kapacitet, og at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for ansøger/tilbudsgiver. I mangel af en sådan dokumentation, kan FMI ikke tage sådan(ne) enheds/enheders økonomiske og finansielle formåen og/eller tekniske og faglige kapacitet i betragtning. FMI har udarbejdet en skabelon (tilgængelig i Ethics-webportalen), der kan anvendes som erklæring for denne juridiske forpligtelse. FMI vil stærkt opfordre tilbudsgiver til at anvende denne skabelon. Det understreges dog, at det alene er tilbudsgivers ansvar at sørge for, at de afgivne oplysninger overholder kravene.
FMI er forpligtet til at udelukke en tilbudsgiver fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis tilbudsgiveren er omfattet af en af de i udbudslovens § § 135 og 136 nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde, medmindre tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138. Det bemærkes, at visse frivillige udelukkelsesgrunde i direktiv 2014/24/EU om offentlige indkøb er gjort obligatoriske i udbudslovens § 136.
For yderligere oplysninger om denne udbudsforretning henvises til vedlagte “Supplerende oplysninger til Udbudsbekendtgørelsen”. FMI yder ikke honorar til deltagerne i udbuddet.