Tilbudsgiver skal i ESPD angive de oplysninger om Tilbudsgiveren, der efterspørges i henhold til udbudsbetingelsernes pkt. 6.
Tilbudsgiver vil som udgangspunkt blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis Tilbudsgiver er omfattet af de i udbudslovens § § 135 og 136 nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde, samt følgende frivillige udelukkelsesgrunde:
(1) Tilbudsgiver har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljø- social- eller arbejdsretlige område mv. (i henhold til Udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1).
(2) Tilbudsgiver er erklæret konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling, hvis dennes aktiver administreres af en kurator eller af retten, hvis denne er under tvangsakkord, hvis dennes erhvervsvirksomhed er blevet indstillet eller denne befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende procedure (i henhold til Udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 2).
(3) Tilbudsgiver i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om Tilbudsgiverens integritet (i henhold til Udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 3).
(4)Tilbudsgiver har indgået en aftale med andre økonomiske aktører med henblik på konkurrencefordrejning (i henhold til Udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 4).
(5) Tilbudsgiver væsentligt har misligholdt en tidligere offentlig kontrakt, kontrakt med en forsyningsvirksomhed eller koncessionskontrakt, og misligholdelsen har medført den pågældende kontrakts ophævelse eller en lignende sanktion (i henhold til Udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 5).
(6) Tilbudsgiver uretmæssigt har forsøgt at påvirke Ordregiverens beslutningsproces, hvis Tilbudsgiveren har fået fortrolige oplysninger, der kan give dem uretmæssige fordele i forbindelse med udbudsproceduren, eller såfremt Tilbudsgiver groft uagtsomt har givet vildledende oplysninger, der kan have væsentlig indflydelse på beslutninger vedrørende udelukkelse, vurdering af minimumskravene til egnethed, udvælgelse eller tildeling af kontrakt (i henhold til Udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 6).
(7) Tilbudsgiver har ubetalt forfalden gæld på under 100.000 kr. til offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivning i det land, hvor Tilbudsgiver er etableret. Ordregiver kan dog under særlige betingelser undlade at udelukke i denne situation (i henhold til Udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 7).
Udbudsmaterialet, herunder udbudsbetingelserne, offentliggøres via det internetbaserede eSourcing-system, CTM fra EU-Supply. Således kan udbudsmaterialet, herunder evt. rettelsesblade, downloades via ovennævnte link. Al kommunikation vedrørende dette udbud skal foregå via CTM fra EU-Supply i overensstemmelse med udbudsbetingelserne - og ikke via ordregivers ovenfor oplyste e-mail. Såfremt din virksomhed er interesseret i at deltage i udbuddet kræver det online registrering i EU-Supply's CTM. Det er gratis at oprette sig som bruger i systemet. .
Bemærk venligst, at både ordregivers og Tilbudsgivers handlinger logges i systemet.
Ved tekniske spørgsmål til brugen af systemet, kontakt venligst EU-Supply's Support på telefon 70 20 80 14 eller mail til
dksupport@eu-supply.com
Spørgsmål til selve udbuddet skal stilles til ordregiver via CTM. Svar på disse spørgsmål offentliggøres i anonymiseret form i systemet, hvor de er tilgængelige for alle.
Tilbuddet skal fremsendes på dansk. Dokumentation, som kun den vindende Tilbudsgiver skal fremsende kan fremsendes på dansk, engelsk, tysk, svensk eller norsk, idet Tilbudsgiver dog efterfølgende – for Tilbudsgivers regning – skal oversætte dokumentationen til dansk, såfremt Ordregiver finder, at dette er nødvendigt.
Tilbuddet skal fremsendes via CTM i henhold til udbudsbetingelserne.