Liste og kortfattet beskrivelse af betingelserne
Det fremgår af udbudsloven, at en ordregiver skal kræve, at en tilbudsgiver udfylder det fælles europæiske udbudsdokument, i daglig tale ESPD, i forbindelse med tilbudsafgivelse.
ESPD’et er tilbudsgivers ”egen-erklæring”, der fungerer som foreløbigt bevis for, at tilbudsgiver ikke er omfattet af de obligatoriske og frivillige udelukkelsesgrunde samt opfylder egnethedskravene til udbuddet. Disse oplysninger skal senere verificeres.
Tilbuddet skal bestå af Det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD), hvor de efterspurgte informationer jf. del III. punkt A, B, C og D skal oplyses.
Tilbudsgiver der baserer sig på andre enheders formåen skal vedlægges et særskilt udfyldt ESPD med de oplysninger, der anmodes om i del ll, punkt A og B, Del lll samt del IV, for hver af de pågældende enheder, som tilbudsgiver baserer sig på. Del IV skal udfyldes for så vidt angår de forhold, som tilbudsgiver baserer sin egnethed på. Den støttende enhed skal vedlægge et underskrevet ESPD.
Tilbudsgiver skal udfylde følgende i ESPD'ets del II: Oplysninger om den økonomiske aktør:
Punkt A: Oplysninger om den økonomiske aktør.
Punkt B: Oplysninger om den økonomiske aktørs repræsentanter.
Punkt C: Oplysninger om udnyttelse af andre enheders kapacitet.
Punkt D: Oplysninger om underleverandører, hvis kapacitet den økonomiske aktør ikke baserer sig på.
Tilbudsgiver skal udfylde følgende i ESPD'ets del III: Udelukkelsesgrunde, hvor ansøger skal bekræfte, at ansøger ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135, stk. 1-3 og § 136:
Punkt A: Grunde vedr. straffedomme,
Punkt B: Grunde vedr. betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger: Hvis der er udestående betalinger oplyses ”Ja” og det udestående beløb oplyses.
Punkt C: Grunde, der vedrører insolvens, interessekonflikter eller forsømmelse i forbindelse med udøvelsen af erhvervet:
Tilbudsgiver skal under ESPD'ets del III, punkt C bekræfte, at denne ikke er omfattet af følgende frivillige udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens § 137, stk. 1:
-Forhold vedr. insolvens/konkurs el lign., jf. nr. 2,
-Alvorlige pligtforsømmelser, jf. nr. 3.
-Aftale med henblik på konkurrencefordrejning, jf. nr. 4,
-Uretmæssig påvirkning af ordregivers beslutningsproces, jf. nr. 6,
Tilbudsgivere, der er omfattet af en eller flere af de anførte udelukkelsesgrunde, vil blive udelukket fra deltagelse og vil således ikke komme i betragtning til den udbudte kontrakt. Dette gælder dog ikke hvis tilbudsgiver kan fremvise dokumentation for selvrenselse jf. udbudslovens §138.
Del IV: Udvælgelseskriterier, punkt A: Egnethed:
• Tilladelse til godskørsel for fremmed regning (Vognmandstilladelse)
Det er et mindstekrav, at tilbudsgiver og/eller dennes underleverandør(er) kan fremlægge dokumentation for ovenstående vognmandstilladelse.