Liste og kortfattet beskrivelse af udvælgelseskriterier
Såfremt flere end 4 ansøgere opfylder ordregivers krav til egnethed, udvælger ordregiver de 4 bedste ansøgere: Udvælgelsen sker på baggrund af ansøgernes referencer, idet ordregiver vægter ansøgeres referencer i forhold til deres lighed med den udbudte opgave. Med lighed tænkes særligt på de karakteristika, der er angivet nedenfor.
Der ønskes angivelse af referencer med beskrivelse af de betydeligste lignende byggeopgaver, som ansøger helt eller delvist har udført i de seneste 5 år med angivelse af:
a) Entreprisesum
b) Udførelsesperiode
c) Ansøgers rolle og ydelse
d) Bygherre og kontaktperson hos bygherre
e) Entrepriseform (fag-, stor-, hoved- eller totalentreprise)
f) Kort beskrivelse af byggeriet. Følgende bør angives – idet ansøgere opfordres til tillige at skele til oplistningen nedenfor om opgavens karakteristika og ligheder:
— renovering, nybyggeri, ombygning m.v.
— antal kvadratmeter (brutto eller netto)
— type af byggeri f.eks. familieboliger, ældreboliger, etc.
— bebyggelsen tekniske karakter, i form af højt eller lavt, beton eller muret etc., opførelsestidspunkt m.v.
— yderligere oplysninger kan afgives såfremt ansøgeren finder det relevant.
Der må maksimalt angives 5 referencer inkl. referencer fra andre virksomheder, som ansøger baserer sig på. Referencer ud over de 5 første vil ikke blive tillagt værdi ved udvælgelsen. Referencer må maksimalt være 5 år gamle. Referencer for byggeri, der er afleveret for mere end 5 år siden, vil ikke blive tillagt værdi.
Det er tilladt at vedlægge referencer som bilag til ESPD’et. Hver reference må maksimalt fylde 2 A4-sider. Fylder en reference mere end 2 A4-sider, vil alene de første 2 sider blive inddraget i bedømmelsen af den pågældende reference.
Ved lignende byggeopgaver forstås byggeopgaver vedrørende (helheds) renovering og almene boliger i totalentreprise med karakteristika som det udbudte byggeri, herunder tænkes særligt på ligheder inden for følgende:
— Ansøgers rolle og evt. underrådgiveres rolle
— Almene eller tilsvarende offentligt støttede familieboliger
— Murstensbyggeri i tilsvarende etager og opførelsesperiode
— Renoverings økonomiske/størrelsesmæssige og tekniske omfang, samt renoveringens tekniske karakter (fagdisipliner m.v.)
— Renovering i og omkring beboede lejemål (fx renovering i beboede opgange).