Udbudsmaterialet er tilgængeligt på den i pkt. I.3) anførte hjemmeside. Afgivelse af ansøgning og efterfølgende tilbud kan kun ske elektronisk via hjemmesiden, der er anført i pkt. I.3). Alle ansøgere opfordres til at gennemlæse hele udbudsmaterialet før ansøgning i form af ESPD udformes og indsendes. Der henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om udfyldelse af ESPD. Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem. Spørgsmål skal stilles senest 10 dage før ansøgningsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages senere end 6 dage før fristen, kan ikke forventes besvaret. Interesserede bedes holde sig orienteret via det elektroniske udbudssystem. Såfremt ansøger måtte få tekniske problemer ved anvendelsen af udbudsportalen, kan ansøger i dagtimerne (kl. 09.00- kl. 16.00) på arbejdsdage rette telefonisk henvendelse til Ethics Support på telefonnummeret + 45 7022 70 07. Såfremt et teknisk problem antages at ville berøre flere ansøger, vil der blive offentliggjort information herom på Ethics.
Ansøger skal i ESPD'et oplyse navn, CVR-nr., postadresse, kontaktperson, hvorvidt ansøger er en mikrovirksomhed, lille eller mellemstor virksomhed samt hvorvidt ansøger deltager i udbudsproceduren sammen med andre som et konsortium eller lignende (ESPD del II.A). Ansøger skal oplyse, om ansøger baserer sig på andre enheders kapacitet for at opfylde kravene til økonomisk og finansiel samt teknisk og faglig formåen (ESPD del II.C). Ansøger skal oplyse de efterspurgte oplysninger i udbudsbekendtgørelsens del III. Ansøger skal bekræfte, at ansøger ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § § 135, stk. 1-3 og 136 (ESPD del III, afsnit A, B og C). Ansøger skal derudover bekræfte, at ansøger ikke er omfattet af de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1, 2 og 5 (ESPD del III, afsnit C). De efterspurgte oplysninger danner grundlag for bygherres vurdering af, hvorvidt ansøger er egnet til at løfte den udbudte opgave, og hvilke ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud.
Hvis ansøger deltager i udbudsproceduren sammen med andre, navnlig som del af en gruppe, et konsortium, et joint venture eller lignende, skal alle berørte deltagere indsende et særskilt ESPD. Alle de krævede oplysninger under del III skal afgives for hver deltager i konsortiet. Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen dog være konsortiets samlede egnethed, der vurderes. Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle konsortiedeltagere, er tilbuddet ikke nødvendigvis ukonditionsmæssigt, men det kan have betydning for egnethedsvurderingen. Endvidere skal hver deltager i det individuelle ESPD angive den økonomiske aktørs rolle i gruppen, de øvrige økonomiske aktører, der deltager i proceduren samt i givet fald navnet på den deltagende gruppe (ESPD del II.A). Hvis ansøger baserer sig på andre enheders finansielle og økonomiske og/eller tekniske og faglige kapacitet, skal disse tillige vedlægge en særskilt ESPD med udfyldt del II, afsnit A og B samt del III, som er behørigt udfyldt af de pågældende enheder (ESDP del II, afsnit C). Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen være den samlede egnethed, der vurderes.
Ansøger kan alene indgive én ansøgning om prækvalifikation. Såfremt samme juridiske enhed er en del af eller på anden måde deltager i flere ansøgninger, f.eks. selv indgiver egen ansøgning, men samtidig indgår som deltager i et konsortium, der ansøger, skal ansøgerne sikre, at samme juridisk enheds deltagelse ikke medfører mulighed for gensidigt at påvirke indholdet af de forskellige tilbudsgiveres tilbud.