Liste og kortfattet beskrivelse af udvælgelseskriterier
Ansøger skal indgive ESPD med angivelse af følgende oplysninger:
— En liste over de 5 betydeligste referencer inden for sammenlignelige projekter, sammenlignelige samarbejdsformer / processer og sammenlignelige projekteringsopgaver, jf. punkt II.1.4), punkt II.2.4) og punkt II.2.9), som ansøger har udført i løbet af de sidste 5 år inden ansøgningsfristen. Der kan således maksimalt samlet angives 3 x 5 referencer. Det bør for hver reference fremgå tydeligt, hvilken ”gruppe” af referencer, referencen vedrører.
Sammenlignelige projekter omfatter ombygnings- / tilbygning- / renoveringsarbejder af bygninger i drift, hvor der samtidig er høje krav til hensyntagen til brugere (ansatte og patienter). Referencer omhandlende hospitalsbygninger vil vægte højere end andre bygninger.
Sammenlignelige samarbejdsformer / processer omfatter erfaringer fra samarbejdsformer / processer med samme karakteristika som det strategiske partnerskab, længerevarende (ramme-)aftaler om bygge- og renoveringsopgaver på bygninger samt enkeltstående kontrakter med partnering, tidlig inddragelse og andre samarbejdsmodeller.
Sammenlignelige projekteringsopgaver omfatter projektering af renoveringsopgaver vedrørende klimaskærme og tekniske anlæg samt projektering af energieffektiviseringsprojekter.
Kun referencer, der vedrører arbejder, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af arbejderne, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen.
Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance. Beskrivelsen af leverancen bør indeholde en klar beskrivelse af, hvilke af de under punkt II.1.4) og punkt II.2.4) anførte arbejder, leverancen vedrørte, samt ansøgers rolle(r) i udførelsen af leverancen. Endvidere bedes referencen indeholde den økonomiske værdi af leverancen (beløb), dato for leverancen samt navn på kunden (modtager).
Ved angivelse af dato for leverancen bedes ansøger angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning. Er dette ikke muligt, eksempelvis fordi opgaverne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes ansøger i beskrivelsen af leverancen angive, hvordan datoen er angivet.
Der kan maksimalt angives 3 x 5 referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder; eksempelvis et konsortium.
Såfremt der angives mere end 5 referencer inden for hver ”gruppe”, vil der alene blive lagt vægt på de 5 nyeste referencer. Referencer herudover vil der blive set bort fra. Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer, der er de 5 nyeste referencer, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning.
En reference må højst fylde svarende til én A4-side. Hvis en reference fylder mere end svarende til én A4-side, vil der i forbindelse med udvælgelsen alene blive lagt vægt på den første side.
Baserer ansøger sig på andre enheders faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af arbejderne, som kontrakten omfatter, jf. punkt II.2.4), skal de konkrete dele af arbejderne under kontrakten udføres af den enhed, som ansøger baserer sig på.
ESPD’en fungerer som et foreløbigt bevis for, at ansøger hvordan ansøger opfylder udvælgelseskriteriet, jf. punkt II.2.9).
Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at få attesteret oplysningerne om referencen, herunder de for referencen angivne tidspunkter.