Liste og kortfattet beskrivelse af betingelserne
Tilbuddet skal bestå af Det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD), hvor de efterspurgte informationer skal oplyses. ESPD'et er en egen-erklæring, der fungerer som foreløbigt bevis for, at tilbudsgiver, andre enheder eller sammenslutningen opfylder kriterierne med hensyn til udelukkelse, egnethed og udvælgelse. Disse oplysninger skal senere verificeres.
Vejledning til udfyldelse af ESPD i TrueTender:
1) Tilbudsgiver udfylder ESPD’et i TrueTender ved at klikke på ikonet ”+” under ”ESPD dokumenter” i henhold til de efterspurgte oplysninger i ESPD dokumentet. Dokumentet kan gemmes undervejs ved at klikke på ”GemESPD”.
2) Såfremt tilbudsgiver baserer sig på andre enheders kapacitet, eller udgør en sammenslutning af virksomheder (konsortier), skal der afleveres flere ESPD'er. Disse tilføjes til udbuddet via mail-funktionen i boksen ”ESPD dokumenter” ved at klikke på det blå kuvert-ikon. Herefter fremkommer en tekstboks, hvor navn samt mailadresse på underleverandører udfyldes, hvorefter der trykkes”send link til underleverandør”.
Tilbudsgiver skal udfylde følgende i ESPD'ets del II: Oplysninger om den økonomiske aktør:
— Punkt A: Oplysninger om den økonomiske aktør
— Punkt B: Oplysninger om den økonomiske aktørs repræsentanter
— Punkt C: Oplysninger om udnyttelse af andre enheders kapacitet
— Punkt D: Oplysninger om underleverandører jf. udbudslovens § 177, stk. 2.
Tilbudsgiver skal udfylde følgende i ESPD'ets del III: Udelukkelsesgrunde, hvor tilbudsgiver skal bekræfte at tilbudsgiver ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135, stk. 1-3 og § 136:
— Punkt A: Grunde vedr. straffedomme
— Punkt B: Grunde vedr. betaling af skatter og afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger: Hvis der er
udestående betalinger oplyses ”Ja” og det udestående beløb oplyses.
Tilbudsgiver skal under ESPD'ets del III, punkt C bekræfte, at denne ikke er omfattet af følgende frivillige
udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens § 137:
— Tilsidesættelse af visse forpligtelser, jf. nr. 1
— Forhold vedr. insolvens/konkurs el. lign., jf. nr. 2
— Alvorlige pligtforsømmelser, jf. nr. 3
— Aftale mhp. konkurrencefordrejning, jf. nr. 4
— Mislighold af tidligere offentlig kontrakt, jf. nr. 5
— Uretmæssig påvirkning af ordregivers beslutningsproces, jf. nr. 6.
Del IV: Udvælgelseskriterier, punkt A: Egnethed:
Ansøger og/eller dennes underleverandør(er) skal senest på tidspunktet for afgivelse af tilbud være i besiddelse af enten:
— gyldig tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring i form af bustilladelser fra Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen i henhold til gældende lovgivning eller
— gyldige tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring fra Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen, som er udstedt i henhold til taxiloven (LOV nr. 1538 af 19.12.2017) eller
— tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring efter den tidligere gældende taxilov (LBK nr. 107 af 30.1.2013), som fortsat er gældende, eller
— en tilladelse til at drive kørselskontor, jf. lov nr. 1538 af 19. december 2017 § 5 (og/eller kommunal godkendelse som bestillingskontor).