Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via ordregivers anvendte elektroniske udbudssystem jf. adressen i punkt I.3).
Såfremt tilbuddet indeholder flere udgaver af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende.
Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem. Spørgsmål skal stilles senest den 10. april 2020. Spørgsmål stillet efter denne dato kan ikke forventes at blive besvaret, svarene offentliggøres senest 6 dage inden ansøgningsfristens udløb.
Interesserede bedes holde sig orienteret via det elektroniske udbudssystem Mercell. Såfremt tilbudsgiver oplever problemer med systemet, kan support kontaktes på mail,
offentlig@mercell.com eller telefon (+45) 63 13 37 05.
Tilbudsgiver skal sammen med sit tilbud indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Såfremt tilbudsgiveren baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på.
Tilbudsgiveren kan i dette udbud basere sig på andre aktørers tekniske- og/eller økonomiske kapacitet for at opfylde de egnethedskrav, der er anført i punkt III.1.2) og III.1.3). Den/de aktør(er), der stiller sin tekniske- og/eller økonomiske kapacitet til rådighed for ansøgeren, skal underskrive en støtteerklæring.
Tilbudsgiveren vil blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis tilbudsgiveren er omfattet af de i udbudslovens § § 135 og 136 nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde, samt udelukkelsesgrundene anført i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 6, medmindre tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138.
Benyttelsen af de frivillige udelukkelsesgrunde sker under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Bagatelagtige forhold kan således ikke føre til udelukkelse af tilbudsgiveren. Flere tilfælde af forhold, der hver for sig er mindre alvorlige, kan dog give anledning til at udelukke tilbudsgiveren.
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele rammeaftalen til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens § § 151-152, jf. § 153.
Forventet samlet kontraktsum - 4 000 000 DKK, er anført et skøn over den forventede maksimale kontraktsum.
Ordregivers skøn er baseret på det historiske forbrug og fremtidig forventet behov. Der gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiverne ikke er garanteret noget mindstetræk på rammeaftalen, og det anførte skøn indebærer ikke et tilsagn fra ordregiver om et mindstetræk på rammeaftalen.
Tilbudsgiver gøres særligt opmærksom på, at tilbudsgiver er bundet af de tilbudte priser, uanset hvilken omsætning, der konkret opnås under rammeaftalen, dvs. også i tilfælde af, at den konkrete omsætning afviger fra estimaterne i såvel opad- som nedadgående retning.
I relation til punkt II.2.7) bemærkes, at den anførte varighed er fra underskrivelse af rammeaftalen.
Ordregiver kan anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk. 5.