Liste og kortfattet beskrivelse af udvælgelseskriterier
Tilbudsgiver skal udfylde dokumentlistens bilag 1.2.3 ESPD og vedlægge tilbuddet. Oplysningerne heri skal sætte udbyder i stand til at vurdere tilbudsgivers egnethed.
Bilaget udfyldes ved at downloade xml-filen og gemme denne lokalt. Herefter udfyldes filen via sagen på iBinder, under fanen ESPD.
Vælg ”jeg er økonomisk aktør”, vælg ”importer ESPD”, find den gemte xml-fil ved hjælp af browse-funktionen og angiv til sidst hvilket land virksomheden er placeret i. Klik på ”næste”, og ESPD er klar til at blive udfyldt.
Når bilaget er udfyldt, klik på ”eksporter” og gem filen lokalt. Herefter skal filen vedlægges tilbuddet i pdf-format.
Vejledning i udfyldning:
Afsnit A: Oplysninger om den økonomiske aktør
Felterne/kasserne udfyldes
Spørgsmålet om, hvorvidt den økonomiske aktør deltager sammen med andre. Her sættes kun kryds i ”ja” hvis tilbud afgives som konsortium, joint venture eller lignende; ikke ved brug af underleverandører.
Afsnit B: Oplysninger om den økonomiske aktørs repræsentanter
Alle felter/kasser udfyldes, bortset fra fødested, fødselsdag og adresse.
Afsnit C: Oplysning om udnyttelse af andre enheders kapacitet
Afsnittet udfyldes kun med "ja", hvis tilbudsgiver baserer sin formåen på andre enheders formåen (ikke ved afgivelse af tilbud som konsortium eller lign.).
Afsnit D: Oplysninger om underleverandører, hvis kapacitet den økonomiske aktør ikke baserer sig på
Afsnittet udfyldes ikke
Del III Udelukkelsesgrunde
Tilbudsgiver skal bekræfte, at tilbudsgiver ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 135, stk. 1 - 3 og § 136. I modsat fald er udbyder forpligtet til at udelukke tilbudsgiver, jf. dog § 135, stk. 4 og 5.
Tilbudsgiver skal desuden bekræfte, at tilbudsgiver ikke er omfattet af den frivillige udelukkelsesgrund, som omhandler konkurs mm. jf. udbudsloven § 137 nr. 2.
Del IV: Udvælgelseskriterier
Afsnit A: Egnethed
Afsnittet udfyldes ikke (kan ikke udfyldes).
Afsnit B: Økonomisk og finansiel formåen
I feltet ”Nøgletal” angives tilbudsgivers egenkapital i det seneste afsluttede regnskabsår.
Afsnit C: Teknisk og faglig formåen
Afsnittet udfyldes ikke.
Afsnit D: Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder
Afsnittet udfyldes ikke.
Afslut
Del V: Begrænsning af antallet af kvalificerede tilbudsgivere
Afsnittet udfyldes ikke.
Del VI: Afsluttende erklæringer
Afsnittet udfyldes med sted og dato. Der stilles ikke krav om underskrift.
Sammenslutninger:
Afgives tilbud af et konsortium eller lign., skal hver deltager udfylde en særskilt ESPD.
Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen dog være konsortiets samlede egnethed, der vurderes.
Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle konsortiedeltagere, er tilbuddet ikke nødvendigvis ukonditionsmæssigt, men det kan have betydning for egnethedsvurderingen.
Tilbud afgivet af et konsortium skal vedlægges en udfyldt og underskrevet konsortieerklæring (Dokumentlistens Bilag 1.2.1 Konsortieerklæring), hvori konsortiedeltagerne erklærer, at de hæfter solidarisk og direkte i forhold til bygherre.
Roller/ansvarsområder for hver enkelt deltager i konsortiet skal angives, og det skal fremgå af erklæringen, hvilken konsortiedeltager, der med bindende virkning, kan føre afklarende drøftelser og indgå aftaler med bygherre.
Tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen:
Hvis tilbudsgiver - under henvisning til udbudslovens § 144, stk. 1 - i forbindelse med afgivelse af tilbud baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, skal der udfyldes og afleveres særskilte ESPD’er.
Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen være tilbudsgiverteamets samlede egnethed, der vurderes. Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle virksomheder i tilbudsgiverteamet, er tilbuddet ikke nødvendigvis ukonditionsmæssigt, men det kan have betydning for egnethedsvurderingen.
Tilbuddet skal vedlægges en erklæring, hvor de enheder, som tilbudsgiver baserer sin formåen på, binder sig til at stille de angivne ressourcer til rådighed.