Tilbudsgiverne skal som en del af tilbuddet udfylde og aflevere standardformularen "Det fælles europæiske udbudsdokumentet" ("ESPD"). ESPD'et håndteres således som en del af den samlede besvarelse på
www.udbuddet.dk
1) Tilbudsgiver skal i ESPD'et give oplysninger om den økonomiske aktør:
Følgende punkter i ESPD'et skal udfyldes:
Del II: (alle punkter angivet nedenfor):
A: Oplysninger om den økonomiske aktør (konsortier eller lignende sammenslutninger)
B: Oplysninger om den økonomiske aktørs repræsentanter
C: Oplysninger om udnyttelse af andre enheders kapacitet.
Bemærk: Er tilbudsgiver et konsortium/lignende sammenslutning, eller baserer tilbudsgiver sig på andre enheders økonomiske eller finansielle kapacitet (fx. underleverandører) til brug for opfyldelse af mindstekravene, skal der indgives særskilt ESPD for hver deltager i konsortiet/sammenslutningen/underleverandøren.
For tilbudsgivere, som baserer sig på andre enheders kapacitet til brug for opfyldelse af mindstekravene, gælder desuden, at tilbudsgiver som en del af dokumentationen skal fremlægge en støtteerklæring eller tilsvarende dokumentation, som godtgør, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for tilbudsgiveren. Hvis en tilbudsgiver beror sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, jf. foranstående, skal denne enhed påtage sig solidarisk at hæfte for tilbudsgivers forpligtelser under aftalen.
2) Tilbudsgiver skal i ESPD'et bekræfte, at denne ikke er omfattet af de angivne udelukkelsesgrunde ved at udfylde følgende punkter:
Del III: (alle punkter angivet nedenfor):
A: Grunde vedrørende straffedomme
B: Grunde, der vedrører skatter, afgifter eller bidrag til sociale sikringsordninger
C: Grunde, der vedrører interessekonflikter, konkurrencefordrejning, urigtige oplysninger.
Ordregiver er forpligtet til at udelukke enhver tilbudsgiver, der er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde, jf. udbudslovens § § 135-136.
Tilsvarende vil ordregiver udelukke enhver tilbudsgiver, der er omfattet af de angivne frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § § 137, stk. 1, nr. (1)-(7).
Bemærk: Ordregiver er forpligtet til at udelukke tilbudsgivere omfattet af en af de ovenfor refererede udelukkelsesgrunde, medmindre tilbudsgiveren fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at tilbudsgiveren er pålidelig, jf. udbudslovens § 138.
Dokumentation: Den tilbudsgiver, der står til at blive tildelt aftalen, skal på anmodning (ikke som en del af tilbuddet) fremsende serviceattest (danske virksomheder) eller tilsvarende dokumentation (udenlandske virksomheder) som dokumentation for, at tilbudsgiveren ikke befinder sig i en af de ovenfor refererede udelukkelsesgrunde. Tilbudsgiverne opfordres til at indhente serviceattesten hurtigst muligt jf. afsnit 2.1
Ordregiver vil acceptere serviceattester, som er udstedt efter 1. august 2019.