Tekst
Forventet antal ansøgere: 5.
Såfremt der modtages flere end 5 konditionsmæssige ansøgere, der ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene samt opfylder egnethedskravene, vil ordregiver foretage en udvælgelse blandt disse ansøgere.
Til brug for udvælgelsen skal ansøgerne oplyse følgende i ESPD del V:
Op til 8 projektreferencer fra 2016 og frem, som dokumenterer ansøgerens faglige kvalifikationer og erfaringer med relevans for opgaven, som den er beskrevet i Program Harrestrup Å i Vigerslevparken og Rådgivers rolle i Harrestrup Å i Vigerslevparken, herunder:
1) Projektering og udførelse af projekter med naturgenopretning og/eller projekter placeret i naturområder;
2) Etablering af skybrudsprojekter i park og byrum;
3) Varetagelse og styring af anlægsprojekter med en stor økonomisk kompleksitet og indeholdende flere deløkonomier;
4) Varetagelse og styring af en proces for myndighedsbehandling, som er sammenlignelig med nærværende projekt.
For hver reference, skal ansøger angive:
(i) en kort beskrivelse af leverancen og hvordan rådgiver mener at referencen er relevant for nærværende projekt,
(ii) ansøgers konkrete rolle i leverancen,
(iii) periode for leverancens udførelse,
(iv) værdien af leverancen ekskl. Moms,
(v) navn på modtageren af leverancen.
Ansøger opfordres til, at sikre en overskuelig og opdelt beskrivelse af de efterspurgte oplysninger i ESPD, Del V. De i ESPD angivne referencer kan suppleres med bilag (på max1.- 2 A4-sider pr. reference), som uddyber referencerne.
Udvælgelsen vil ske på baggrund oplysninger i ESPD del V og sker på baggrund af hvilke ansøgere, der kan påvise de bedste og mest relevante referencer, indenfor ovenfor anførte kategorier. I denne vurdering vægtes det positivt, at:
- referencerne dokumenterer erfaring med projekter med en sammenlignelig skala,
- referencerne dokumenterer erfaring med projekter med en sammenlignelig kompleksitet,
- referencerne omhandler en kombination af flora og fauna i en våd biotop, fx i et vandløb eller sø,
- referencerne er placeret i sammenligneligt bymæssig kontekst,
- ansøger varetog projekteringsledelse med ansvar for økonomi og tid.
— rådgivers rolle på referencen indeholder ansvar for myndighedsbehandlingen på baggrund af dansk lovgivning,
— flest mulige af referencekategorier er kombineret i den enkelte reference,
— at rådgiver har gennemført totalrådgivning ifm. både projektering og udførelse,
— referencerne angår realiserede projekter, idet disse vægtes højere end projekter, der er under udførelse eller ikke er realiseret