Såfremt man ønsker at ansøge om at deltage i denne udbudsproces, skal man udfylde den offentliggjorte ESPD kaldet »espd-request« på følgende måde:
— Højreklik på ESPD-filen,
— Gem filen på din computer, eksempelvis på et lokal drev eller på skrivebordet,
— Åben linket
https://ec.europa.eu/growth/tools-databases/espd/
— Vælg »dansk« som sprog,
— Marker »Jeg er en økonomisk aktør«,
— Marker »Importere ESPD«,
— Upload ESPD-filen, som du har gemt på din computer,
— Vælg Danmark som land (hvis du er en dansk ansøger),
— Udfyld ESPD'et med de oplysninger, som er angivet i udbudsbekendtgørelsen, herunder del II.A, II.B, II.C, III.A, III.B, III.C, IV.B og IV.C,
— Bemærk at ansøger skal aflevere flere ESPD'er, hvis ansøger udgør en sammenslutning af virksomheder eller baserer sig på andre økonomiske aktørers kapacitet,
— Når ESPD'et er udfyldt, kan det 1) udskrives som PDF samt 2) eksporteres og gemmes. ESPD'et skal afleveres elektronisk i pdf og xml. Bemærk at flere af tekstboksene kan udvides efter der er trykket udskriv.
Ansøger skal i ESPD'et oplyse navn, CVR-nr., adresse, kontaktperson, hvorvidt ansøger er en mikrovirksomhed, lille eller mellemstor virksomhed samt hvorvidt ansøger deltager i udbudsproceduren sammen med andre (ESPD del II.A). Ansøger skal oplyse de efterspurgte oplysninger i udbudsbekendtgørelsens del III.
Ansøger skal bekræfte, at ansøger ikke er omfattet af de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens § § 135, stk. 1 — 3 og 136 (ESPD del III, afsnit A, B og C). Ansøger skal derudover bekræfte, at ansøger ikke er omfattet af de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5 (ESPD del III, afsnit C).
De efterspurgte oplysninger danner grundlag for ordregivers vurdering af, hvorvidt ansøger er egnet til at løfte den udbudte opgave, og hvilke ansøgere, der opfordres til at afgive tilbud.
Hvis ansøger deltager i udbudsproceduren sammen med andre, navnlig som del af en gruppe, et konsortium, et joint venture eller lignende, skal alle berørte deltagere indsende et særskilt ESPD. Alle de krævede oplysninger under del III skal afgives for hver deltager i konsortiet. Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen dog være konsortiets samlede egnethed, der vurderes. Hvis de krævede oplysninger ikke afgives af alle konsortiedeltagere, er tilbuddet ikke nødvendigvis ikke konditionsmæssigt, men det kan have betydning for egnethedsvurderingen. Endvidere skal hver deltager i det individuelle ESPD angive den økonomiske aktørs rolle i gruppen, de øvrige økonomiske aktører, der deltager i proceduren samt i givet fald navnet på den deltagende gruppe (ESPD del II.A).
Hvis ansøger ikke selv kan opfylde kravene til finansielle og økonomiske og/eller tekniske og faglige kapacitet, så kan ansøger basere sig på andre enheders finansielle og økonomiske og/eller tekniske og faglige kapacitet. I så fald skal ansøgers eventuelle underleverandører tillige vedlægge et særskilt ESPD med udfyldt del II, afsnit A og B samt del III, som er behørigt udfyldt af de pågældende enheder (ESDP del II, afsnit C). Det vil i forbindelse med egnethedsvurderingen være den samlede egnethed, der vurderes, herunder ved sammenlægning af nøgletal.
Det bemærkes ift. punkt IV.2.4), at dokumentation, der ikke foreligger på dansk, kan afleveres på engelsk.
Ansøger kan alene indgive én ansøgning om prækvalifikation. Såfremt samme juridiske enhed er en del af eller på anden måde deltager i flere ansøgninger, f.eks. selv indgiver egen ansøgning, men samtidig indgår som deltager i et konsortium, der ansøger, skal ansøgerne sikre, at samme juridisk enheds deltagelse ikke medfører mulighed for gensidigt at påvirke indholdet af de forskellige tilbudsgivers tilbud.
Ansøgning skal afleveres elektronisk på byggeweb, jf. udbudsbekendtgørelsens punkt I.3). ESPD bedes vedlægges i både xml-fil samt pdf.