Forud for dette udbud er der gennemført teknisk dialog. Materialet herfra findes på ordregivers hjemmeside:
http://www.modst.dk/Regnskab/SKBOBS/Genudbud-af-SKB-OBS
Det bemærkes, at kontohaverne efter leverandørens beståelse af systemtest vil blive tilsluttet løbende inden for ca. 5,5 måneder fra Q4 2018, dog sådan at kontohaverne i nævnte periode af praktiske grunde kan være kontohavere i en overgangsperiode på ca. 3 måneder hos både den nuværende og den kommende leverandør. Tilsvarende vil gøre sig gældende ved kontraktens udløb, hvor udfasning vil blive håndteret på samme vis.
I relation til punkt I.2, bemærkes, at nærmere oplysninger om de ordregivende myndigheder, som ordregiver indkøber på vegne af, fremgår af udbudsmaterialet.
Deltagelse i udbuddet kan kun ske elektronisk via ordregivers anvendte elektroniske udbudssystem, jf. adressen i punkt I.3. Her tilgås udbuddet under »Igangværende offentlige udbud«. For at få adgang til udbudsmaterialet skal tilbudsgiver være registreret eller registrere sig som bruger. Virksomheden kan via Ethics få tildelt brugernavn og adgangskode.
Hvis tilbuddet indeholder flere udgaver (versioner) af det samme dokument, vil den seneste uploadede udgave være den gældende.
Al kommunikation i forbindelse med udbudsproceduren, herunder spørgsmål og svar, skal ske via det elektroniske udbudssystem. Spørgsmål skal stilles senest den 25.5.2018. Spørgsmål stillet efter denne dato vil blive besvaret, hvis de er modtaget så betids, at ordregiver kan nå at fremskaffe de nødvendige oplysninger og meddele svar senest 6 dage inden ansøgningsfristens udløb. Spørgsmål, der modtages senere end 6 dage før fristens udløb, kan ikke forventes besvaret.
Interesserede bedes holde sig orienteret via det elektroniske udbudssystem.
Tilbudsgiver skal som sin ansøgning indgive et ESPD som et foreløbigt bevis for de i udbudslovens § 148, stk. 1, nr. 1-3, nævnte forhold. Ved en sammenslutning af virksomheder (fx et konsortium), skal der indgives et særskilt ESPD for hver af de deltagende økonomiske aktører. Hvis tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, skal der indgives et ESPD for hver af de enheder, som denne baserer sig på.
Tilbudsgiveren vil blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, hvis tilbudsgiveren er omfattet af de i udbudslovens § § 135 og 136 nævnte obligatoriske udelukkelsesgrunde, medmindre tilbudsgiver har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at denne er pålidelig i overensstemmelse med udbudslovens § 138.
Inden tildelingsbeslutningen skal den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægge dokumentation for de oplysninger, der er afgivet i ESPD i henhold til udbudslovens § § 151-152, jf. § 153.
I relation til punkt II.2.6) bemærkes, at beløbet udgør et skøn over den forventede kontraktsum for kontraktens fulde løbetid, inklusive prisen for option. Skønnet er baseret på nuværende omfang og priser.
I relation til punkt II.2.7) bemærkes, at den anførte kontraktlængde er fra kontraktunderskrivelse. Ud over den anførte kontraktlængde vil der i forbindelse med kontraktens ophør være behov for en tidsmæssigt fleksibel udløbsfase for at sikre uforstyrret funktion af systemet i forbindelse med evt. genudbud.
Ordregiver kan anvende fremgangsmåden i udbudslovens § 159, stk. 5, hvis ansøgninger eller tilbud ikke opfylder udbudsmaterialets formelle krav.