Tekst
Tilbudsgiver skal beskrive tilbudsgivers væsentligste referencer vedrørende levering af teknisk rådgivning i forbindelse med udvikling og salg af offentligt ejede arealer udført inden for de seneste 3 år. Oplysningerne afgives ved udfyldelse af ESPD del IV, afsnit C.
Det er et mindstekrav, at tilbudsgiver inden for de seneste 3 år kan dokumentere mindst 3 relevante referencer vedrørende teknisk rådgivning i forbindelse med udvikling og salg af offentligt ejede arealer. Relevante referencer defineres i den forbindelse som projekter, hvor tilbudsgiver har forestået udarbejdelse af teknisk grundlag for udviklingsplaner og udbud af offentligt ejede arealer, kvalitetssikring af udbudsmateriale, tilbudsgennemgang, bygherrerådgivning i forbindelse med salg af offentligt ejede arealer, helhedsorienteret projektstyring og bistand i forbindelse med udarbejdelse af planer, herunder udviklingsplaner, lokalplaner m.v.
Det er ikke et krav at alle de oplistede opgavetyper er repræsenteret i de enkelte referencer. Det er derimod et krav, at tilbudsgiver ved sine samlede referencer/på tværs af sine referencer dokumenterer udførelsen af alle de oplistede opgavetyper.
Beskrivelsen af tilbudsgivers referencer i ESPD del IV, afsnit C skal således indeholde en beskrivelse af ovennævnte forhold.