Der er tale om et begrænset udbud. Ansøgning/Tilbud skal afleveres elektronisk via EU-Supply. Ansøgning/Tilbud kan ikke afgives på anden måde. Som en del af ansøgningen skal tilbudsgiver udfylde ESPD, jf. vejledningen herom i udbudsbetingelserne. Til punkt III.1: En ansøger vil blive udelukket fra deltagelse i udbudsproceduren, såfremt de obligatoriske udelukkelsesgrunde i udbudslovens §§ 135-136 og/eller de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens §137, stk. 1, nr. 1 og §137, stk. 1, nr. 6 finder anvendelse, medmindre udbudsloven giver mulighed for at undlade at udelukke ansøgeren (jf. herunder lovens § 138). Til punkt III.1: Før ordregivers beslutning om tildeling af rammeaftalen skal ordregiver kræve, at den tilbudsgiver, som ordregiver har til hensigt at tildele til, fremlægger dokumentation i henhold til Udbudslovens § 152 for de oplysninger, der er afgivet i ESPD. Ordregiver kan på ethvert tidspunkt i udbudsproceduren anmode en ansøger/tilbudsgiver om at fremlægge (endelig) dokumentation for de forhold, der er blevet erklæret i det fælleseuropæiske udbudsdokument vedrørende udelukkelsesgrundene i udbudslovens § 135, stk. 1 og 3, samt § 137, stk. 1, nr. 2 vedrørende opfyldelse af minimumskravene til egnethed, samt vedrørende kriterierne for udvælgelse. Tilsvarende kan ordregiver anmode en ansøger/tilbudsgiver om at supplere eller præcisere modtaget dokumentation. I så fald skal den efterspurgte dokumentation fremsendes inden en kortere tidsfrist der fastsættes af ordregiver. Manglende fremsendelse af efterspurgt dokumentation kan føre til udelukkelse af den pågældende ansøger/tilbudsgiver fra udbudsproceduren. Følgende dokumentation vil blive krævet for opfyldelse af udelukkelsesgrundene i Udbudslovens § 135, stk. 1,nr. 1-6, og stk. 3 og § 137, stk.1. nr. 2: For danske virksomheder: A. Serviceattest. B. Såfremt der er udenlandske medlemmer af bestyrelse, direktion og/eller tilsynsråd i virksomheden, skal der — som supplement til en serviceattest, der er ældre end 30.1.2017— yderligere indhentes en straffeattest i Danmark for de pågældende personer, idet serviceattesten alene dækker danske forhold. For udenlandske virksomheder: 1. Et uddrag fra det relevante register eller tilsvarende dokument udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed, der viser, at tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 135, stk. 1. 2. Et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det pågældende land som bevis for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene i de i § 135, stk. 3, og § 137, stk. 1, nr. 2 nævnte tilfælde. Anvendes edsaflæggelse ikke i det pågældende land, kan der anvendes en erklæring på tro og love, der er afgivet for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, for en notar eller for en kompetent fagligorganisation i det land, hvor tilbudsgiveren er etableret. Som dokumentation for opfyldelse af tekniske & faglige samt økonomiske mindstekrav, skal fremlægges erklæring om det årlige gennemsnitlige antal beskæftigede og antallet af ledende medarbejdere i de seneste 3 år samt fremlægges årsrapport, medmindre denne er offentlig tilgængelig. Følgende dokumentation vil blive krævet i forhold til konsortier: Erklæring om konsortiedannelse. Den i udbudsmaterialet vedlagte erklæring kan anvendes. Følgende dokumentation vil blive krævet i forhold til underleverandører, som ansøger baserer sig på: Støtteerklæring for økonomisk & finansiel formåen samt støtteerklæring for til teknisk & faglig formåen. De i udbudsmaterialet vedlagte støtteerklæringer kan anvendes. For så vidt angår punkt II.1.5 og II.2.6 bemærkes det, at den anførte værdi udgør et anslået maksimum i forhold til en forventet volumen.