Tekst
Som dokumentation for opfyldelse af minimumskrav til egnethed og for oplysninger, der indgår i udvælgelsen, vil tilbudsgiver blive bedt om fremlægge følgende til bekræftelse af oplysningerne afgivet i ESPD: Uddrag af tilbudsgivers årsregnskaber eller tilsvarende dokumentation, der viser tilbudsgivers soliditetsgrad, egenkapital og omsætningen inden for håndværkerydelser på den pågældende delaftale for de seneste 3 regnskabsår. Har tilbudsgiver oplyst at være mikro- eller lille virksomhed skal tillige fremgå antal beskæftigede, årlig omsætning og balancesum for seneste afsluttet regnskabsår.
En officiel liste over de betydeligste kontrakter eller rammeaftaler om levering af håndværkerydelser på den ansøgte delaftale, der er udført inden for de seneste 3 år. Listen skal som minimum indeholde de referencer, der er oplyst i ESPD, og af listen skal for hver kontrakt fremgå
1) en karakteristik af kontrakten eller rammeaftalen,
2) den årlige omsætning på kontrakten eller rammeaftalen
3) en angivelse af start- og hvis relevant sluttidspunkt for kontrakten eller rammeaftalen
4) navnet på den offentlige eller private kunde, som kontrakten eller rammeaftalen er udført for
5) kontaktoplysninger (e-mailadresse og/eller telefonnummer) til kontaktperson eller –personer ansat hos den pågældende kunde, og som vil kunne verificere de anførte oplysninger.
Dokumentation for, at tilbudsgiver de sidste 3 år i gennemsnit har haft mindst 4 personer beskæftiget hos tilbudsgiver og som er faglærte indenfor faget.
Tilbudsgiver skal endvidere fremlægge dokumentation for ikke at være omfattet af grundlag for udelukkelse i form af en attest eller lignende i henhold til nationale regler i tilbudsgivers hjemland — for danske tilbudsgivere en serviceattest fra Erhvervsstyrelsen.