Totalrådgivning Tude Ådal

Slagelse Kommune

Slagelse Kommune gennemfører hermed et begrænset udbud af totalrådgivning i henhold til udbudsloven, lov nr. 1564 af 15.12.2015.
Ydelserne i forbindelse med dette udbud omfatter ydelser i henhold til ydelsesbeskrivelserne for Anlæg og planlægning 2013, ydelsesbeskrivelser for arbejdsmiljøkoordinering 2014, samt en række nærmere beskrevne ydelser.
Der er tale om et udbud med prækvalifikation, hvor der i første omgang prækvalificeres op til 7 tilbudsgivere til at afgive tilbud på opgaven.
Evalueringen af tilbud fra de prækvalificerede tilbudsgivere vil ske efter kriteriet ’Det Økonomisk mest fordelagtige tilbud’, jf. udbudslovens § 161. ’Det økonomisk mest fordelagtige tilbud’ vil i denne sammenhæng blive identificeret på baggrund af tildelingskriteriet ’bedste forhold mellem pris og kvalitet, jf. udbudslovens § 162, stk. 1, nr. 3.
Prækvalifikation og udbud gennemføres som en rent elektronisk proces via Slagelse Kommunes centrale indkøbssystem: EU-supply.com
2. Organisering:
2.1. Forventet tidsplan:
Den forventede tidsplan for prækvalifikationen er som følger:
Bekendtgørelse om prækvalifikation sendes til offentliggørelse. 26.2.2016
Frist for spørgsmål til prækvalifikation. 11.3.2016
Frist for besvarelse af spørgsmål til prækvalifikation. 15.3.2016
Frist for indgivelse af anmodning om prækvalifikation. 4.4.2016 kl. 12.00
Udsendelse af opfordring til at afgive tilbud til de prækvalificerede ansøgere. 25.4.2016.
2.2 Spørgsmål til prækvalifikation:
Tilbudsgiverne har mulighed for at stille spørgsmål til prækvalifikationsmaterialet eller anmode om yderligere oplysninger vedrørende den udbudte opgave. Af hensyn til en ensartet behandling af eventuelle spørgsmål, skal sådanne spørgsmål fremsende via Ordregivers centrale udbudssystem: EU-Supply, som indeholder et beskedmodul.
Mundtlige henvendelser vil, af hensyn til ordregivers forpligtelse til at behandle tilbudsgiverne lige, ikke blive besvaret.
Alle spørgsmål og svar vil blive fremsendt elektronisk til samtlige tilbudsgivere i anonymiseret form.
Henvendelser, som modtages inden ovenstående spørgefrist, kan påregnes besvaret. Spørgsmål, som fremsendes efter denne frist, kan ikke påregnes besvaret.
Der er trådt en ny udbudslov i kraft, der er kommet et nyt ESPD-dokument og meget andet. Af disse, og af mange andre årsager, så opfordrer Slagelse Kommune alle interesserede ansøgere til at læse materialet grundigt igennem og stille spørgsmål inden spørgefristens udløb.
2.2. Bygherre
Slagelse Kommune
Center for Teknik og Miljø
Thomas Hilkjær
Projektchef
2.3. Bygherrerådgiver:
Slagelse Kommune
Center for Kommunale Ejendomme
Bygherrerådgivningen
Peter Kjærulf Østergaard
Bygherrerådgiver
3. Projektbeskrivelse
Erhvers-, Plan- og Miljøudvalget i Slagelse Kommune er stolt over at kunne præsentere Tude Ådal projektet. Ét af de mest spændende naturprojekter i Danmark.
Tude Ådal projektet er både visionært og modigt. Visionært fordi det er et defineret ønske, at Tude Ådal skal være blandt de væsentligste og mest tilgængelige naturområder i Danmark. Og modigt fordi vi tør gå nye veje. Blandt andet ved i høj grad at inddrage projektets interessenter.
Tude Ådal består af to delelementer, som i tæt samspil vil genskabe et autentisk landskab, der ligger så tæt som muligt op ad den natur, som fandtes i ådalen, inden den gradvist over årene blev afvandet til land-brugsformål.
Det første element er en genslyngning af Tude Å, så den får samme forløb, som den havde indtil slutningen af 1800-tallet. Det ”nye” vandløb vil slynge sig naturligt gennem landskabet og derfor blive mere end tre kilometer længere, end den er i dag.
Det andet element er at skabe et vådområde på over 250 ha i Vejlerne ved Tude Å. Et stort sammenhængende og åbent naturområde, som vil blive en del af de eksisterende og fremtidige naturkorridorer i Vestsjælland.
Tude Ådal projektet har 4 overordnede målsætninger:
— At forbedre havmiljøet ved at reducere udvaskningen af kvælstof til Storebælt med 31 tons kvælstof pr. år
— At skabe bedre afvandingsmuligheder for landbruget ved at nedsætte oversvømmelsesfrekvensen, så der i fremtiden vil være væsentligt længere imellem de perioder, hvor markerne er oversvømmet
— At skabe nye levesteder for dyr og planter ved at etablere et nyt vådområde, der rummer potentialer for dyre- og planteliv. De rette indsatser skaber nye og forskellige naturtyper i området.
— At forbedre adgangen til ådalens natur- og kulturværdier ved at bevare og udvikle natur- og kulturværdierne i ådalen så der skabes et autentisk og sammenhængende landskab, der understøtter vikingeborgens placering i ådalen og dermed vandvejen mellem Storebælt og Trelleborg.
Det er et naturprojekt, der på alle måder både er til gavn for Slagelse Kommune og noget, vi kan være rigtig stolte af. Både på miljø-, natur- og kulturfronten.
Tude Ådal rummer i dag uden sidestykke den væsentligste sammenbinding af kultur og naturarv i kommunen. Trelleborg og dets samspil med Tude Ådal har et stort, uudnyttet potentiale for at skabe et autentisk landskab med plads til at sætte natur, kultur og friluftsliv i fokus.
EU er medfinansierende på Tude-å projektet med i alt ca. 34 mil. kr.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2016-04-04. Indkøbet blev offentliggjort på 2016-02-26.

Hvem?

Hvad?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2016-02-26 Udbudsbekendtgørelse
2016-04-08 Supplerende oplysninger