Præcise oplysninger om fristerne for gennemgangsprocedurer
En klage over ikke at være blevet prækvalificeret skal være modtaget i klagenævnet for Udbud inden 20 dage fra dagen efter ordregiverens underretning om, hvem der er blevet prækvalificeret.
Andre klager skal være modtaget i Klagenævnet for Udbud:
— Inden 45 dage fra dagen efter, at ordregiver har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiveren har indgået kontrakt
— inden 30 dage fra dagen efter, at ordregiver har underrettet de berørte tilbudsgivere om, at en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbning af konkurrencen eller et dynamisk indkøbssystem er indgået, eller
— inden 6 måneder fra dagen efter, at ordregiver har underrettet tilbudsgiverne om, hvem ordregiveren vil indgå kontrakt med, hvis der er tale om en rammeaftale.
Har ordregiver fulgt proceduren i Håndhævelseslovens § 4, skal en klage over, at ordregiver har indgået en kontrakt uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse være modtaget i Klagenævnet for Udbud inden 30 dage fra dagen efter, at ordregiver har offentliggjort en bekendtgørelse i Den Europæiske Unions Tidende om, at ordregiver har indgået kontrakt.