Beskrivelse af udbuddet
Med dette materiale ønsker Lolland Kommune at indhente tilbud på danskundervisning til voksne udlændinge samt danskundervisning til børn og unge i aldersgruppen 16-25 år. Undervisning af voksne skal foregå i henholdsvis Nakskov (4900) og Maribo (4930). Undervisning af unge skal foregå i Nakskov. De 2 aldersgrupper udbydes som 2 selvstændige kontrakter. Det står den enkelte leverandør frit for, om denne ønsker at byde på den ene eller begge kontrakter.
Følgende delaftaler er omfattet af udbuddet:
Delaftale 1: Voksne
Delaftale 2: Unge (16-25 år).
Målet er at opnå en undervisning af kvalitativ og dynamisk karakter hvor der er fokus på individet og den enkeltes behov.
Lovgrundlaget for udbud gennemføres som et »light-udbud« i henhold til Udbudslovens afsnit III — light-regimet, jf. Udbudslovens § 7. Light-regime medfører at de udbudsretlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed angivet i Udbudslovens § 2 skal iagttages under processen samt ved tildeling af kontrakten.