Vridsløselille Andelsboligforening afdeling 1 Toften ved BO-VEST — Totalrådgivning i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af helhedsplan
Nærværende udbud omfatter totalrådgivning i forbindelse med udarbejdelse af et renoverings- og ombygningsprojekt for Vridsløselille Andelsboligforening afd. 1 Toften v. BO-VEST. Opgaven indbefatter udarbejdelse af helhedsplan til godkendelse i Landsbyggefonden, samt gennemførelse af helhedsplanen inkl. projekteringsledelse, projektering, IKT-ledelse, arbejdsmiljøkoordinering under projektering, samt arbejdsmiljøkoordinering, byggeledelse og projektopfølgning under udførelsen og ved aflevering.
Baggrund for projektet:
Totalrådgivningen skal ydes med udgangspunkt i to tidligere forslag til helhedsplaner udarbejdet i hhv. 2009 og 2014 for Vridsløselille Andelsboligforening afd. 1 Toften.
Bebyggelsen er opført i 1949-50 med i alt 99 boliger i etagebyggeri. Afdelingen består af seks boligblokke i tre etager.
De to tidligere helhedsplaner er i deres udformning meget forskellige, hvorfor opgaven bliver at gennemgå disse og i tæt dialog med boligforeningen at fremkomme med en helhedsplan der kan gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden. De to forelæggende forslag til helhedsplaner anslår et samlet budget for håndværkerudgifter på 50-110 000 000 DKK.
Den seneste tilstandsvurdering for bebyggelsen (opdateret i april 2011), redegør for en stand, der nødvendiggør renovering — blandt andet med renovering af bad og køkken, altaner, kloak, tagudskiftning, murværksarbejder og nyt varmeanlæg.
Dertil kommer et ønske om at etablere tilgængelighedsboliger samt et beboerhus/ejendomskontor. Muligheden for etablering af tagboliger undersøges og vil evt. komme til at indgå i projektet.
Det forventes, at bygningsarbejderne omfatter både støttede og ustøttede arbejder indenfor helhedsplanen såvel som private arbejder, der gennemføres samtidig med helhedsplanen.
Totalrådgiveren får ud over den tekniske/faglige løsning af opgaven, også en opgave i forhold til håndtering af beboerinddragelse og kommunikation med interessenter. Totalrådgiveren skal derfor have forståelse for såvel gennemførelse af helhedsplaner i forhold til Landsbyggefonden som håndtering af beboerprocesser og have en positiv tilgang til kommunikation generelt.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-08-25.
Indkøbet blev offentliggjort på 2015-07-01.
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2015-07-01
|
Udbudsbekendtgørelse
|