Udbud af rammeaftale om levering af håndværkerydelser
Albertslund Kommune ønsker at indgå rammeaftaler om håndværkerydelser til vedligeholdelse af Kommunens ejendomme samt servicering af anlæg på kommunens ejendomme. Den udbudte rammeaftale udbydes i 13 delaftaler, og Albertslund Kommune ønsker at indgå kontrakt med 3 leverandører på hver delaftale (hhv. 1., 2. og 3. prioriterede leverandør). I udvalgte delaftaler indgår serviceopgaver og tilkaldevagtordning. Den enkelte delopgave vil blive særskilt beskrevet i bilag B — Oplysninger om delaftaler, hvoraf det også vil fremgå hvilke aftaler, der omfatter serviceaftaler og tilkaldevagtordninger. Rammeaftalen indgås for en 3-årig periode med mulighed for forlængelse på 1 år.
Håndværkerydelserne kan opdeles i 2 hovedgrupper: Dagligt vedligehold og planlagt vedligehold.
Dagligt vedligehold er reparationer af en bygningsdel, når det viser sig påkrævet fordi en bygningsdel eller komponent svigter. Inden for kategorien Dagligt vedligehold er der tre underkategorier afhængigt af, hvor alvorlig svigtet er, og hvor hurtigt reparationen skal udføres. Planlagt vedligehold omfatter vedligeholdelsesaktiviteter, der udføres for at opretholde bygningens kvalitet og ydeevne. Planlagt vedligehold sker på baggrund af årlige bygningssyn og prioritering af vedligeholdelsesopgaver, der foretages af Ejendom, Vej & Park.
Ejendom, Vej & Park — benævnt EVP — er ansvarlig for gennemførelsen af størstedelen af de håndværkerydelser, der knytter sig til det daglige og planlagte vedligehold. En mindre del af håndværkerydelserne bestilles direkte af de decentrale institutioner og skoler (af den tekniske serviceleder eller ledere af institutionen).
I Albertslund Kommune er der internt udførende afdelinger i Kommunen — for eksempel tekniske serviceledere, Materialegården og Albertslund Forsyning (varme). Albertslund Kommune kan fortsat vælge at lade en del af ovenstående arbejder udføre i eget regi af disse afdelinger.
Albertslund Kommunes forventninger til opgavens omfang er baseret på et skøn, og den faktiske fordeling og det endelige omfang af de leverede håndværkerydelser bestemmes af de ordrer, som Kommunen løbende afgiver på rammeaftalen. De vindende tilbudsgivere er således ikke garanteret en bestemt fordeling eller et bestemt omfang af håndværkerydelser eller minimumsomsætning på aftalen. Opgaverne omfattet af rammeaftalen har en størrelsesorden på 0-500 000 DKK ekskl. moms. Den øvre grænse er sat fordi opgaver, som er større end dette beløb, håndteres ved normalt udbud. Opgaver mellem 0-100 000 DKK tildeles direkte, mens opgaver fra 100-500 000 tildeles på baggrund af afholdt mini-udbud blandt alle 3 vindende tilbudsgivere på den givne delaftale. Tildeling under rammeaftalen vil blive beskrevet nærmere i udbudsmaterialet.
De vindende tilbudsgivere skal som en væsentlig del af deres opgave deltage i administration, ledelse, planlægning og styring af opgaverne i samarbejde med forskellige andre aktører, f.eks. EVP, vindende tilbudsgivere på andre delaftaler og lederen (eller andet personale) af den pågældende institution arbejdet udføres for. Der vil således blive stillet krav om, at de vindende tilbudsgivere kan samarbejde.
Kommunens bygninger benyttes af mange forskellige brugere, hvoraf nogle vil have særlige behov i forhold til de vindende tilbudsgiveres adfærd. Det forventes, at de vindende tilbudsgivere i alle tilfælde medvirker til, at arbejdet planlægges og gennemføres under hensynstagen til de respektive brugere.
Den udbudte kontrakt udbydes i følgende 13 delaftaler, der beskrives særskilt i bilag B — Oplysninger om delaftaler — til udbudsbekendtgørelsen.
Delaftale 1: Håndværkerydelser inden for tømrer-, snedker- og låsearbejde område øst. Forventet omsætning i hele rammeaftalens løbetid inkl. mulighed for forlængelse af kontrakten: 8 000 000 DKK ekskl. moms.
Delaftale 2: Håndværkerydelser inden for tømrer-, snedker- og låsearbejde område vest. Forventet omsætning i hele rammeaftalens løbetid inkl. mulighed for forlængelse af kontrakten: 8 000 000 DKK ekskl. moms.
Delaftale 3: Håndværkerydelser inden for pap-tagdækning. Delaftalen omfatter serviceaftale for tagpapdækning på flade tagpaptage. Forventet omsætning i hele rammeaftalens løbetid inkl. mulighed for forlængelse af kontrakten: 4 000 000 DKK ekskl. moms.
Delaftale 4: Håndværkerydelser inden for gulvarbejde. Forventet omsætning i hele rammeaftalens løbetid inkl. mulighed for forlængelse af kontrakten: 2 000 000 DKK ekskl. moms.
Delaftale 5: Håndværkerydelser inden for glasarbejde. Forventet omsætning i hele rammeaftalens løbetid inkl. mulighed for forlængelse af kontrakten: 2 000 000 DKK ekskl. moms.
Delaftale 6: Håndværkerydelser inden for murerarbejde. Forventet omsætning i hele rammeaftalens løbetid inkl. mulighed for forlængelse af kontrakten: 3 000 000 DKK ekskl. moms.
Delaftale 7: Håndværkerydelser inden for malerarbejde. Forventet omsætning i hele rammeaftalens løbetid inkl. mulighed for forlængelse af kontrakten: 1 000 000 DKK ekskl. moms.
Delaftale 8: Håndværkerydelser inden for el-arbejde område øst. Delaftalen omfatter serviceaftale for pumpebrønde samt opgave om tilkaldevagt på alle Kommunens ejendomme. Forventet omsætning i hele rammeaftalens løbetid inkl. mulighed for forlængelse af kontrakten: 15 000 000 DKK ekskl. moms.
Delaftale 9: Håndværkerydelser inden for el-arbejde område vest. Aftalen omfatter også indkøb, reparation og installation af hårde hvidevarer i både område øst og vest. Forventet omsætning i hele rammeaftalens løbetid inkl. mulighed for forlængelse af kontrakten: 15 000 000 DKK ekskl. moms.
Delaftale 10: håndværkerydelser inden for VVS-, smed- og blikkenslagerarbejde område øst. Aftalen omfatter opgave om tilkaldevagt for alle Kommunens ejendomme. Forventet omsætning i hele rammeaftalens løbetid inkl. mulighed for forlængelse af kontrakten: 10 000 000 DKK ekskl. moms.
Delaftale 11: håndværkerydelser inden for VVS-, smed- og blikkenslagerarbejde område vest. Forventet omsætning i hele rammeaftalens løbetid inkl. mulighed for forlængelse af kontrakten: 10 000 000 DKK ekskl. moms.
Delaftale 12: Håndværkerydelser inden for ventilationsarbejde (mindre anlæg u. CTS). Delaftalen omfatter serviceaftale for mindre ventilationsanlæg (uden CTS). Forventet omsætning i hele rammeaftalens løbetid inkl. mulighed for forlængelse af kontrakten: 9 000 000 DKK ekskl. moms.
Delaftale 13: Håndværkerydelser inden for kloakarbejde. Delaftalen omfatter serviceaftale på fedtudskillere samt serviceaftale på brønde og nedløbsriste. Forventet omsætning i hele rammeaftalens løbetid inkl. mulighed for forlængelse af kontrakten: 9 000 000 DKK ekskl. moms.
Procedure:
Ordregiver har valgt at gennemføre denne opgave digitalt igennem Mercell Danmark A/S.
For at deltage i opgaven kopieres dette link til din internet browser:
http://permalink.mercell.com/51025837.aspx
Her tilmelder du dig opgaven ved at trykke på ikonet foroven: »Meld din interesse«. Såfremt du ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S skal du udfylde en registrering af dit firma. Denne registrering er nødvendig for din videre deltagelse og er uden omkostninger.
Efter afsendelse af registreringen har du gratis adgang til alle udbudsdokumenter. Du vil modtage login koder til
www.mercell.dk indenfor normal arbejdstid og kan derefter afsende dit tilbud/ansøgning.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-09-09.
Indkøbet blev offentliggjort på 2015-08-10.
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2015-08-10
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2015-08-24
|
Supplerende oplysninger
|
2015-08-25
|
Supplerende oplysninger
|
2015-12-04
|
Supplerende oplysninger
|