Udbud af rammeaftale for tankeftersyn
BIOFOS ønsker at indgå en samlet rammeaftale for service på skraberudrustning i primærtanke (forklaringstanke) på renseanlæg Lynetten og sekundærtanke (efterklaringstanke) på renseanlæg Lynetten og renseanlæg Damhusåen.
Rammeaftalen fastlægger priser for faste årlige serviceopgaver, nærmere beskrevne ad hoc opgaver samt timepriser for uspecificerede opgaver. BIOFOS trækker på rammeaftalen efter behov, og er ikke bundet til at aftage en bestemt volumen. Dog forpligter BIOFOS sig til at købe årlig service på 16 tanke jf. kravspecifikationen i kontraktperioden. Service på disse 16 tanke foretages løbende hen over året efter BIOFOS' anvisning af tidspunkt. Rammeaftalen er eksklusiv for BIOFOS således, at samtlige opgaver omfattet af kravspecifikationen indkøbes på rammeaftalen, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Faste serviceopgaver består af:
— Kontrol og eventuel opstramning af plastkæde/rustfri stålkæde samt kontrol af befæstelsen til skrabere
— Kontrol af tandhjul for samme
— Kontrol af slid og revnedannelse i led i plastkæde til skrabere
— Kontrol af fejl på glasfiberskrabere (Revner, slid, nedbrydning af glasfiberen etc.)
— Kontrol af gummi på skrabere (Revner og befæstelse. Kun primærtanke)
— Kontrol af glidesko på glasfiberskrabere (Kun primærtanke)
— Kontrol af rustfrit skraberbord til svømmeslam (Slid og revner etc. Kun primærtanke)
— Kontrol af hjul og aksler på glasfiberskraber (Kun sekundærtanke)
— Kontrol af duplex trækkæde i stål (Slid og opstramning)
— Kontrol af drivstation herunder elmotor, gear og kilerem. (Lejestøj, olie-spild/ niveau etc.)
— Kontrol af funktion efter service
— Indrapportering af synlige betonskader
— Udfærdigelse af servicerapport.
Yderligere ad hoc-opgaver vedrørende skraberudrustning i både primærtanke og sekundærtanke kan efter behov bestå af følgende delopgaver:
— Udskiftning af stålhovedaksel til rustfast hovedaksel
— Udskiftning af akseltap med holder kaldet granat
— Udskiftning af vægplade til hovedaksel
— Udskiftning af vægplade til granater
— Udskiftning af komplet plastkæde og tandhjul samt efterfølgende opstramning
— Udskiftning af glasfiberskraber
— Udskiftning af duplex trækkæde i stål samt renovering af kædeopstrammer
— Udskiftning af hjul og aksler på glasfiberskraber (kun sekundærtanke)
— Udskiftning af glidesko på glasfiberskraber (kun primærtanke)
— Udskiftning af gummi på glasfiberskraber (kun primærtanke)
— Indkøring af skraberudrustning efter renovering
— Udfærdigelse af rapport over renovering evt. med fotodokumentation.
Endvidere omfatter rammeaftalen faste timepriser for følgende medarbejderkategorier:
— Svend
— Lærling
— Arbejdsmand.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-10-02.
Indkøbet blev offentliggjort på 2015-09-01.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2015-09-01
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2015-12-28
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|