Udbud af DRs daglige bankforretninger
DRs daglige risiko- og likviditetsstyring varetages af Generaldirektøren for DR, som har delegeret ansvaret for den daglige forvaltning af DRs midler til Økonomidirektøren i DR. Den daglige likviditetsstyring og operationelle forvaltning af DRs midler sker centralt i DR Økonomi Service Center.
Til håndtering af DRs midler er det nødvendigt for DR at have en bank. Bankforbindelsen vil primært have kontakt med Hovedkassen, som er placeret i DR Byen. Derudover vil bankforbindelsen også i mindre grad have kontakt til enkelte andre enheder i DR.
DR håndterer mange midler, herunder primært licenspenge og øvrige eksterne indtægter fra f.eks. salg af programmer, merchandise osv., som DR hvert år modtager og dermed skal forvalte.
De udbudte ydelser beskrives nærmere i udbudsmaterialet. Der er tale om oprettelse af en kontostruktur indeholdende en mulighed for overtræk på en kassekredit på 100 000 000 DKK. Derudover skal den vindende leverandør kunne håndtere ind- og udbetalinger, herunder valutaoverførsler, som økonomisk set udgør hovedydelsen i den udbudte opgave, da langt over halvdelen af de gebyrer, DR kommer til at afholde, forventeligt vil vedrøre valuta. Yderligere indeholder den udbudte kontrakt også kontanthåndtering i form af levering af både dansk og udenlandsk valuta til DR Byen (København) samt almindelige rådgivningsydelser i forbindelse med implementeringen af en (eventuel) ny bank og løbende i kontraktens løbetid.
Det bemærkes særskilt at det kun er ydelser vedrørende DRs daglige bankforretninger, der udbydes ved dette udbud. Således er den udbudte opgave indskrænket til de ydelser, der fremgår af Kontraktudkastet, herunder særligt af kontraktbilag 1-3, samt andre ydelser, der er naturligt beslægtet hermed. Andre ydelser, som banker vil kunne tilbyde, er ikke indeholdt, herunder bl.a. personhæftende kreditkort, låneoptagelse og andre finansielle instrumenter, der ikke er nævnt i nærværende udbud.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-05-11.
Indkøbet blev offentliggjort på 2015-03-25.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2015-03-25
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2015-06-23
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|