Rammeaftale vedr. bistand til yderligere udvikling af mad- og måltidsområdet i Københavns Kommune

Københavns Kommune, Koncernservice

Ved nærværende prækvalifikation ønsker Københavns Kommune at indhente ansøgninger på prækvalifikation til deltagelse i udbuddet på aftale om bistand til yderligere at udvikle mad- og måltidsområdet i Københavns Kommune”, jf. Borgerrepræsentationens beslutning (2015-0023209)
Københavns Kommune har med arbejdet på mad- og måltidsområdet opnået banebrydende resultater inden for både madkvalitet samt økologiomlægning, hvor målet er 90 % økologi i alle kommunens køkkener. I regi af Københavns Kommune serveres godt 400.000 måltider dagligt og godt 720 medarbejdere har som hovedopgave at forberede måltiderne.
Københavns Kommune ønsker at bevare sin førende position som en by, der arbejder ambitiøs og målrettet med mad- og måltidsområdet, hvilket fremover vil kræve både forankring og videreudvikling af indsatserne. Da alle kommunens køkkener endnu ikke har opnået målet om 90 % økologi og fordi der er ønske om at gå over til at benytte ”Det Økologiske Spisemærke” som målemetode, vil der fortsat være behov for hhv. at omlægge og fastholde køkkener til økologisk drift samt yde bistand og vejledning i forbindelse med økologiomlægning og økologiforsyning (leverancer af økologiske fødevarer).
Ydermere er der fremadrettet fortsat et potentiale for yderligere kvalitetsløft af mad- og måltidsområdet i kommunen. I den forbindelse er der besluttet at øge fokus på borgerinddragelse, hverdagsdemokrati, samt specialiserede ernæringsmæssige behov. Med afsæt heri ønskes en videreudvikling af madkvalitetsmodellen Køkkenløftet, således at den i højere grad end i dag rummer borgerinddragelse, hverdagsdemokrati og specialiserede behov, herunder hensyntagen til forskellige ernæringsbehov hos forskellige borgergrupper.
Nærværende udbud omfatter 4 overordnede ydelsesområder/delaftaler:
Delaftale 1: Fødevarefaglig bistand ifm. indkøbsaftaler
Delaftale 2: Etablering, drift og vedligehold af urbane haver og lign. i København
Delaftale 3: Udvikling og afvikling af understøttende aktiviteter målrettet udsatte borgere med mad som omdrejningspunkt
Delaftale 4: Økologiomlægning og videreudvikling af madkvalitet i kommunens institutioner
Procedure:
Ordregiver har valgt at gennemføre denne opgave digitalt igennem Mercell Danmark A/S.
For at deltage i opgaven kopieres dette link til din internet browser: http://permalink.mercell.com/55453819.aspx Her tilmelder du dig opgaven ved at trykke på ikonet foroven: ”Meld din interesse”. Såfremt du ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S skal du udfylde en registrering af dit firma. Denne registrering er nødvendig for din videre deltagelse og er uden omkostninger.
Efter afsendelse af registreringen har du gratis adgang til alle udbudsdokumenter. Du vil modtage login koder til www.mercell.dk indenfor normal arbejdstid og kan derefter afsende dit tilbud/ansøgning.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2016-02-02. Indkøbet blev offentliggjort på 2015-12-22.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2015-12-22 Udbudsbekendtgørelse