Rammeaftale om konsulentbistand til analyser, strategier og implementering

Skatteministeriet

Skatteministeriet udbyder, som et begrænset udbud, en Rammeaftale om konsulentbistand til analyser, strategier og implementering.
Som det fremgår af handlingsplanen for SKAT, jf. http://www.skm.dk/media/1263581/Skat-ud-af-krisen.pdf, side 22 f. har SKAT og Skatteministeriet siden foråret 2014 igangsat tilbundsgående analyser af alle SKATs afdelinger. Arbejdet inddrager eksterne eksperter og stiller bl.a. skarpt på strategi, ledelse og effektive styringsmodeller, forbedret kontrol og regnskab, kompetenceudvikling, bedre it-understøttelse samt optimal anvendelse og organisering af data. Regeringen har besluttet, at arbejdet med at kortlægge udfordringer og løsninger i skatteadministrationen fortsættes, og at fokus i arbejdet rettes mod styrket kvalitet i opgavevaretagelsen og sikker implementering i organisationen. Rammeaftalen skal blandt andet bidrage til at sikre dette arbejde. På baggrund af Skatteministeriets erfaringer fra de gennemførte analyser og regeringens beslutning om det fremadrettede arbejde, udbydes rammeaftalen som én samlet aftale, idet Skatteministeriets behov i vidt omfang går på tværs af de enkelte ydelsesområder. SKATs opgaveløsning stiller store kompetencekrav, fordi skattelovgivning og -praksis er omfattende og skal regulere et utal af forhold af høj kompleksitet. Arbejdet kræver omfattende it-understøttelse, juridisk og økonomisk ekspertise og kapacitet til at styre komplekse processer og store datamængder, jf. handlingsplanen side 4. Én samlet aftale understøtter Skatteministeriets strategi om etablering af tværfaglige transformationsprogrammer og afspejler den høje kompleksitet i SKATs opgaver. Ekstern rådgivning om juridiske forhold varetages af Kammeradvokaten.
Rammeaftalen vil blive anvendt til kortlægning af udfordringer og løsninger (analyser og strategier) og implementering i organisationen (egentlig implementerings/projekt bistand), herunder i regi af ICE (Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger) og ICI (Implementeringscenter for Inddrivelse) og andre fremtidige implementeringscentre.
Rammeaftalen vil have følgende 4 ydelsesområder:
1) strategi, styring og organisation.
Dette ydelsesområde dækker over konsulentbistand til udvikling og implementering af Skatteministeriets strategier, styringskoncepter og organisatoriske strukturer og forandringer, herunder strategisk ledelsesrådgivning, udvikling og implementering af forretningsstrategier og -modeller, design af organisationer, governancemodeller og incitamentsstrukturer, udvikling og implementering af HR-, løn- og personalepolitikker, udvikling og implementering af økonomi-, aktivitets- og resultatstyringskoncepter, -principper og -modeller samt kontrol-, risiko- og kvalitetsstyringssystemer og -modeller mv.
2) Effektivisering og procesoptimering.
Dette ydelsesområde dækker over konsulentbistand til effektivisering og optimering af tilrettelæggelsen og organiseringen af Skatteministeriets kerneopgaver og støttefunktioner, herunder via gennemførelsen af omkostningsanalyser, budgetanalyser, proces- og arbejdsgangs- analyser og -design, benchmarking, produktivitetsanalyser samt dataindsamling, dataanalyser og -simulering mv., og via identifikation af effektiviseringsinitiativer, opstilling af business cases samt bistand til implementering og gevinstrealisering mv.
3) It-analyser og -implementering, it-indkøb, informationssikkerhed, it-strategi, it-governance og forretningsudvikling med it-anvendelse.
Dette ydelsesområde dækker over konsulentbistand til analyser af Skatteministeriets it-systemer og implementering af anbefalinger, herunder ved tilretninger og videreudvikling af eksisterende systemer, bistand til indkøb af it, analyser og implementering af informationssikkerhed, Skatteministeriets udvikling og implementering af strategier, governancemodeller og forretningsudvikling med it-anvendelse, herunder kode-reviews, analyser af arkitektur og teknologi, udarbejdelse af tekniske og funktionelle krav, implementering af anbefalede ændringer i arkitektur og teknologi mv., etablering af tilstrækkelig informationssikkerhed i nye og eksisterende it-installationer samt tilhørende organisation og processer mv., udvikling og implementering af strategier for digitalisering, selvbetjening, sourcing, leverandørskifter og it-understøttelse af forretningsprocesser, analyser af it-omkostninger og -leverandørmarkeder, identifikation af behov for it-understøttelse, analyser af it-værdiskabelse, udvikling og implementering af governancemodeller på it-området, opstilling og kvalificering af business cases, herunder investeringsomkostninger, samt bistand til projekt- og programstyring.
4) Datamanagement og analytics.
Dette ydelsesområde dækker over konsulentbistand til Skatteministeriets udvikling og implementering af analyser, strategier, governancemodeller og forretningsudvikling på datamanagement- og analyticsområdet, herunder udvikling og implementering af strategier for og gennemførelse af dataanalyser, datamodellering, datavask, datavalidering, dataintegrationer, datasikkerhed, udarbejdelsen af tekniske og funktionelle krav ved indkøb af databaser, datawarehouse og andre relevante tekniske platforme, etablering af databaser, datawarehouse og andre relevante tekniske platforme, samt konvertering af data, herunder fra SAP baserede systemer.
Rammeaftalen omfatter ikke levering af programmel eller værktøjer. I det omfang leverandørerne anvender programmel eller værktøjer til udførelse af konsulentbistand under rammeaftalen, kan leverandørerne efter omstændighederne, jf. de i udbudsmaterialet angivne vilkår, opnå betaling herfor.
Rammeaftalen kan benyttes af Skatteministeriets koncern. Skatteministeriets koncern består på tidspunktet for udbudsbekendtgørelsens udarbejdelse af departementet, SKAT, Skatteankestyrelsen og Spillemyndigheden.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-11-10. Indkøbet blev offentliggjort på 2015-10-09.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2015-10-09 Udbudsbekendtgørelse
2015-10-20 Supplerende oplysninger
2016-04-18 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
2017-05-05 Supplerende oplysninger
Supplerende oplysninger (2017-05-05)
Ordregivende myndighed
Navn og adresser
Navn: Skatteministeriet
Nationalt registreringsnummer: 34 73 04 66
Postadresse: Nicolai Eigtveds Gade 28
Postby: København K
Postnummer: 1402
Land: Danmark 🇩🇰
Kontaktperson: Mette Lind Jensen
Telefon: +45 72371543 📞
E-mail: mjen@skm.dk 📧
Region: Danmark 🏙️
URL: http://www.skm.dk 🌏

Objekt
Omfanget af udbuddet
Titel:
“Rammeaftale om konsulentbistand til analyser, strategier og implementering. 15-2906701”
Produkter/tjenester: Virksomhedsrådgivning og administrativ rådgivning samt beslægtede tjenesteydelser 📦
Kort beskrivelse:
“Rammeaftalen omfatter 4 ydelsesområder: 1) Strategi, styring og organisation 2) Effektivisering og procesoptimering 3) It-analyser og -implementering,...”    Vis mere

Supplerende oplysninger
Oprindelig reference til meddelelsen
Meddelelsesnummer i EUT S: 2016/S 079-139641

Ændringer
Tekst, der skal berigtiges i den oprindelige meddelelse
Afsnittets nummer: V.2.4)
Partiets identifikationsnummer: 1-4
Gammel værdi
Tekst:
“Vedr. Accenture A/S: Kontraktens/delkontraktens oprindeligt anslåede samlede værdi: 500 000 000.00 DKK Kontraktens/delaftalens samlede værdi: 50 000 000.00...”    Vis mere
Ny værdi
Tekst:
“Vedr. Accenture A/S, Implement Consulting Group og PriceWaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab: Kontraktens/delkontraktens oprindeligt...”    Vis mere
Kilde: OJS 2017/S 089-175027 (2017-05-05)