Kontrakt om vedligehold af Aarhus Letbanes infrastruktur
Kontrakten omfatter vedligehold af Aarhus Letbanes infrastruktur, således at stabil letbanedrift kan opretholdes. Aarhus Letbane består af Odderbanen, Grenaabanen og en ny (indre) strækning i Aarhus. Aarhus Letbanes infrastruktur udgør i alt ca. 112 km banestrækning svarende til ca. 127 km spor.
Idet Banedanmark fortsat er infrastrukturejer på den eksisterende Grenaabane, udbydes nærværende kontrakt med to sideordnede bud:
A: Vedligehold af hele Aarhus Letbanes infrastruktur, dvs. Odderbanen, den nye strækning og Grenaabanen samt enkelte banevendte infrastrukturdele på værksted- og kontrolcenteret (CMC).
B: Vedligehold af Aarhus Letbanes infrastruktur, dvs. Odderbanen, den nye strækning samt enkelte banevendte infrastrukturdele på værksted- og kontrolcenteret (CMC). På Grenaabanen alene nyetablerede delkomponenter, herunder kørestrøm, signalsystem og overkørsler.
Banedanmark vil således være medordregiver, såfremt løsning A vælges.
Udbuddet vedrører vedligehold af infrastrukturen på Aarhus Letbane og dennes delsystemer. Baneanlæggene skal vedligeholdes efter de i udbudsmaterialet angivne banenormer, vedligeholdelsesmanualer og øvrige beskrevne krav og retningslinjer.
Der er tale om vedligehold af følgende delsystemer (ikke-udtømmende):
• Spor
• Dæmningsanlæg og afvanding
• Broer og støttekonstruktioner
• Kørestrømsanlæg
• Sikringsanlæg
• Forst
• Tele/IT
• Overkørsler
• Banevendte infrastrukturdele på CMC.
Derudover udbydes som en option vedligehold af infrastrukturen på letbanens 2. etape.
Kontrakt:
Kontrakten ønskes indgået for en tidsubegrænset vedligeholdelsesperiode regnet fra opstart af kommerciel letbanedrift (kørsel med passagerer). Opstart af kommerciel letbanedrift forventes foreløbigt påbegyndt 1.5.2017 på en del af strækningen (driftsstartsfase) og fulddrift forventes foreløbigt at ske fra oktober 2017. Forud for vedligeholdelsesperioden vil der være en forberedelsesfase.
Vedligehold af infrastrukturen påbegyndes under forudsætning af, at anlægsprojektet ikke bliver forsinket. Det må forventes, at der kan ske ændringer i tidsplanen.
Kontrakten er uopsigelig i forberedelses- og driftsstartsfasen for begge parters vedkommende. Kontrakten er uopsigelig i de første 5 år af fuldriftsfasen for ordregivers vedkommende. Kontrakten er uopsigelig de første 7 år af fulddriftsfasen for infrastrukturvedligeholderens vedkommende.
I kontraktforholdet indføres sociale og uddannelsesmæssige klausuler.
Kontrakten forventes underskrevet ultimo september 2016.
Nærmere beskrivelse af opgavens omfang og infrastrukturvedligeholderens forpligtelser er beskrevet i prækvalifikationsmaterialet. Yderligere oplysninger vil fremgå af udbudsmaterialet, der sendes til de prækvalificerede virksomheder.
For mere information om Aarhus Letbane henvises til
www.letbanen.dk
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-11-16.
Indkøbet blev offentliggjort på 2015-10-07.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2015-10-07
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2016-07-08
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|