Kontrakt om drift, support, vedligehold og funktionelle ændringer af SPillemyndighedens Online Kontrolsystem (SPOK)
Spillemyndigheden ønsker at indgå kontrakt om drift, support, vedligehold og funktionelle ændringer af SPillemyndighedens Online Kontrolsystem (SPOK).
SPOK er et administrativt system der har til formål at understøtte offentlig myndighedskontrol. SPOK består af tre delsystemer: Spilkontrol, Tamper Token og Register Over Frivilligt Udelukkende Spillere (ROFUS). SPOK delsystemerne er tilgængelige 24/7 med oppetidskrav på 98,5 % i den primære driftstid (hverdage 8-17) og ellers 98,0 %.
Ansvaret for den fulde drift, support, vedligehold og funktionelle ændringer varetages i dag af to leverandører (Spilkontrol hos én leverandør og ROFUS + Tamper Token hos en anden leverandør). Fremadrettet med dette udbud skal ansvaret for den fulde drift, support, vedligeholdelse og funktionelle ændringer overføres til én leverandør.
Brugerne omfatter både borgere (pt. ca. 5 000), erhvervsvirksomheder (pt. ca. 35 tilladelsesindehavere) og offentlige myndighed (pt. ca. 15-20 af Spillemyndighedens brugere).
Spilkontrol henter og kontrollerer mindst en gang i døgnet spil-datafiler med oplysninger om alle gennemførte spil (ca. 20 forskellige spiltyper) fra de p.t. ca. 35 tilladelsesindehavere i danske og udenlandske virksomheder. Der indhentes data fra:
— onlinekasinoer
— online- og landbaserede væddemål
— landbaserede kasinoers gevinstgivende spilleautomater
— lotterier udbudt af Danske Lotteri Spil A/S
Tamper Token leverer kontrol-tokens til sikring af at de enkelte spil-datafiler ikke er blevet ændret undervejs fra tilladelsesindehavernes SAFE (lager) og til indlæsningen i Spilkontrol. Ca. 5 000 spillere har registreret sig i ROFUS, hvilket betyder, at de er udelukket fra online-spil. Tilladelsesindehaverne slår op i ROFUS inden åbning af en spilkonto samt ved hvert login for at sikre, at personer registret i ROFUS ikke kan deltage i online-spil. ROFUS indeholder data, der iht. persondataloven er klassificeret fortrolige/følsomme personoplysninger. Spilkontrol og Tamper token indeholder ikke fortrolige eller følsomme personoplysninger.
SPOK-delsystemerne har integrationer med hinanden og eksterne systemer hos både erhvervsvirksomheder (de pt. ca. 35 tilladelsesindehavere) og offentlige systemer (pt. ca. 4-5 systemer).
Spilkontrol-delsystemet afvikles i dag på Oracle 11g teknologistakken (WebCenter, BI, OSB, SOA, WebLogic, JAVA, EM, RCU, DB, VM, Linux), hvor brugen af BI skal fremhæves som særdeles vigtig. Platformen er repræsenteret i 3 miljøinstanser: et udviklingsmiljø, et testmiljø, samt et produktionsmiljø. Platformen afvikles i dag på 8 fysiske og 19 virtuelle servere med i alt ca. 168 kerner og ca. 676 GB RAM. Miljøernes SAN-data fylder pt. ca. 68 TB inkl. ca. 35 TB backup-data — med en årlig tilvækst på pt. ca. 24 TB inkl. backup.
Delsystemerne ROFUS og Tamper Token afvikles i dag på Oracle 11g teknologistakken (WebLogic, DB). Operativsystemet er Microsoft 2008 R2 Standard Edition. Platformen er repræsenteret i 3 miljøinstanser: et udviklingsmiljø, et testmiljø, samt et produktionsmiljø. Platformen afvikles i dag på 3 fysiske servere med hver 4 kerner, 1 fysisk server med 1 kerne, 1 virtuelle server med 1 kerne, tilsammen i alt ca. 14 kerner og ca. 46 GB RAM. Miljøernes SAN-data fylder ca. 0,6 TB med en årlig tilvækst på ca. 0,06 TB. Backup-data fylder ca. 0,6 TB.
Nærværende udbud omhandler følgende ydelser:
A) Drift, omfatter blandt andet:
— drift og overvågning af platform og applikation.
B) Support og vedligeholdelse omfatter blandt andet:
— Servicedesk for 2nd level support vedr. platform og applikation
— Incident og problem management vedr. platform og applikation
— Forebyggende vedligeholdelse af platform og applikation.
C) Funktionelle ændringer omfatter blandt andet:
— Ændring af funktionalitet i platform og applikation, herunder ændringen af funktionalitet, der skyldes ændringer i lovgivning eller tekniske retningslinjer fra EU-Kommissionen eller andre offentlige myndigheder.
D) Transition, omfatter blandt andet:
— Etablering af drifts-miljø, samt migrering af systemer fra eksisterende leverandører i forbindelse med overtagelse af driftsopgaven.
— Overdragelse af systemer til en ny drifts-leverandør.
Kontrakten inkluderer en transition ind periode på maks. 7 måneder, hvor de nuværende delsystemer overtages af den kommende leverandør. Overtagelsesdagen forventes at være senest ultimo juni 2016.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-04-20.
Indkøbet blev offentliggjort på 2015-03-13.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2015-03-13
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2015-03-18
|
Supplerende oplysninger
|
2016-03-03
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|