Klimatilpasning af Gentofterenden samt kapacitetsudvidelse af bassinledning

Nordvand A/S

Nordvand og Gentofte Kommune udbyder anlægsarbejderne i forbindelse med klimatilpasningen af Gentofterenden samt kapacitetsudvidelse af Nordvands bassinledning.
Arbejdet udbydes samlet som en hovedentreprise med Gentofte Kommune og Nordvand som kontraktparter. Gentofte Kommune er projektejer for klimatilpasning af Gentofterenden og Nordvand er projektejer for kapacitetsudvidelsen af bassinledningen. Det har betydning for fakturering, jf. afsnit III.1.2).
Gentofterenden starter ca. 50 m syd for Lyngbyvejen og slutter ved Ved Renden og er ca. 1 670 m lang. Gentofterenden krydser undervejs Snerlevej, Ellegårdsvej, Merianvej, Ellemosevej og Dyssegårdsvej samt Farumbanen, hvor Gentofterenden er rørlagt under en eksisterende banebro.
Idet Gentofterenden er beliggende centralt i Gentofte, og arbejderne dermed berører rigtig mange interessenter, har bygherre stort fokus på kommunikation, herunder borgerkommunikation, hvilket entreprenøren bliver en væsentlig del af.
Ved klimatilpasningen af Gentofterenden udvides den eksisterende rende, så den kan håndtere de øgede vandmængder. Udvidelsen omfatter ligeledes en kapacitetsforøgelse af underføringerne under de krydsende veje, hvor der etableres en supplerende underføring, samt under Farumbanen. Under Farumbanen etableres udvidelsen ved, at der lægges et nyt box-element, som erstatter det eksisterende firkantede profil mellem eksisterende brofundamenter.
Der arbejdes i hovedtræk med et infrastruktur- og naturbånd, hvor infrastrukturbåndet består af en ny dobbeltrettet cykel- og gangsti, som adskilles af et chaussestensbælte på størstedelen af strækningen.
Naturbåndet kommer til at bestå af selve renden, som får et grønt landskabeligt udtryk bestående af både buske og træer. Infrastrukturbåndet afgrænses mod naturbåndet af en gennemgående række álletræer.
Kapacitetsudvidelsen af bassinledningen forventes at omfatter etablering af insitu støbte vandtætte betonbygværker samt ledningsarbejder med cirkulære rør i dimensioner op til Ø 2 000 mm bt samt som firkantede betonelementer. Ca. 40 meter af ledningsarbejderne udføres som en banekrydsning, hvor det forventes, at ny ø 2 000 mm betonledning lægges i tæt afstivet udgravning på tværs af banedæmning. I forbindelse med krydsningen på tværs af banedæmningen skal spor og kørestrøm håndteres midlertidigt.
Derudover skal der udføres en række omlægninger af eksisterende regn- og fællessystem langs Gentofterenden af forskellig dimension, herunder nye brønde, sandfang m.v.
I forbindelse med arbejderne skal der udføres afstivning i form af spuns, og det forventes ligeledes, at der i begrænset omfang skal etableres grundvandssænkning i forbindelse med arbejderne. Det nye anlæg etableres i offentlige arealer, herunder vejarealer, på private matrikler samt på Banedanmarks arealer. Arbejderne på Banedanmarks arealer omfatter udover selve gravearbejdet på tværs af banedæmningen, lægning af ledning parallelt med og umiddelbart ved foden af den eksisterende banedæmning i en afstivet byggegrube.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-10-26. Indkøbet blev offentliggjort på 2015-09-24.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2015-09-24 Udbudsbekendtgørelse
2016-10-05 Supplerende oplysninger