Drifts og Anlægsydelser 2015+ (GAS)

DONG Energy Sales og Distribution

Målet med rammeaftalen
Rammeaftalen er en del af DONG Energy's strategi om at få leveret hovedparten af vores bygge- og anlægsydelser fra få faste leverandører. Disse faste leverandører skal alle kunne levere alle typer af ydelser inden for deres respektive delaftales ydelsesomfang, og således også koordinere og styre de nødvendige fagentrepriser hvor nødvendigt.
Denne udbudsbekendtgørelse udsendes efter en forudgående RFI aktivitet annonceret på www.udbud.dk
Rammeaftalen har som formål at udvælge 1-2 faste Entreprenører. Den eller de faste entreprenører tildeles ordrer vedrørende ydelser omfattet af tilbudslisten, inden for deres respektive delaftale. Entreprenørerne indgår i et tæt samarbejde med DONG Energy omkring ydelserne.
Udbuddet omfatter to delaftaler vedrørende henholdsvis pakke 1 og pakke 2, jf. afsnit II 2.1) nedenfor.
Opdelingen i pakker er baseret på indholdet af det arbejde, hver pakke består af. Begge pakker indebærer udførelse af arbejde i Sønderjylland og på Sjælland. Tilbud kan afgives særskilt pr. delaftale. På baggrund af udbuddet indgås der således enten rammeaftaler med én entreprenør vedrørende både pakke 1 og 2 eller rammeaftale med én entreprenør for hver pakke. Rammeaftalerne/rammeaftalen er ikke-eksklusive.
Indholdet af rammeaftalen:
Rammeaftalen omfatter hovedparten af de bygge- og anlægsydelser som DONG Energy indkøber i relation til etablering, drift og vedligehold af selskabets Gasdistributionsnet.
DONG Energys' gasdistributionsnet består af to fysisk adskilte distributionsnet i hhv. Syd- og Sønderjylland og Vest- og Sydsjælland.
Rammeaftalen erstatter DONG Energy's nuværende rammeaftaler benævnt Entreprenørydelser 2011+
(Grave- og svejsearbejder i DONG Energy's gasdistributionsnet), underhåndsudbud og EU udbud indenfor rammeaftalens ydelsesomfang. Enkelte sådanne udbud vil fortsat blive anvendt på større aktiviteter, eksempelvis omlægninger af stålrør. Disse udbud vil ligge udenfor denne rammeaftale, og DONG Energy forbeholder sig ret til at indkøbe alle former for bygge- og anlægsydelser indenfor det beskrevne ydelsesomfang uafhængigt af rammeaftalerne/rammeaftalen.
Processen for udbuddet:
Udbudsprocessen er udbud med forhandling uden forudgående prækvalifikation.
Tidsplanen for udbuddet op til aflevering af tilbud ser tentativt ud som følger:
13.2.2015 — Udbudsmaterialerne forventes klar til udsendelse — Anmodning om fremsendelse kan ske med det samme til kontaktpunktet jf. I.1).
18.2.2015 — Forventet Informationsmøde om udbudsmaterialerne — Tilmelding nødvendig til kontaktpunktet jf. I.1).
7.4.2015 kl. 22:00 — Tilbudsfrist jf. IV.3.4).
Der vil tidligt i perioden være mulighed for besigtigelse på en af DONG Energy fastlagt dato og lokation, og invitation til dette vil udsendes snarest muligt. Bemærk at besigtigelsen udelukkende vedrører pakke 2 MR renovering.
Krav til tilbudsgiverne:
Jf. afsnit III) i denne bekendtgørelse er der opstillet en række krav til tilbudsgiverne. Komplet kravliste/kravspecifikation vil fremgå af udbudsbetingelserne.
Spørgsmål og svar:
I perioden før udbudsbetingelserne er tilgængelige opfordres interesserede til at melde sig til vores spørgsmål og svar liste, så der er mulighed for at følge de svar der gives på spørgsmål til udbudsbekendtgørelsen. Stilles der et spørgsmål, bliver afsender automatisk påført som modtager af listen.
I perioden efter udbudsbetingelserne er tilgængelige er det kun de rekvirerende af udbudsbetingelserne, der vil få tilsendt listen med spørgsmål og svar.
Spørgsmål og svar vil blive anonymiseret.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-04-07. Indkøbet blev offentliggjort på 2015-01-08.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2015-01-08 Udbudsbekendtgørelse
2015-02-12 Supplerende oplysninger
2015-02-23 Berigtigelse
2015-12-09 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter