Afprøvning af den skoleunderstøttende metode Klub Penalhus
Som led i satspuljeaftalen for 2015-2018 er der igangsat et fælles initiativ mellem Undervisningsministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold [herefter MBLIS]. Formålet med initiativet er at forbedre udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik i folkeskolen, og at de i højere grad får de nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse som grundlag for at få et velfungerende voksenliv.
Initiativet spiller dermed sammen med regeringens sociale 2020-mål samt Folkeskolereformens målsætning om, at den negative betydning af elevernes sociale baggrund skal reduceres samtidigt med, at der sættes fokus på trivsel, og på at alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Initiativet skal identificere, udvikle og afprøve en række metoder, som i Norden og andre lande har vist gode resultater. Afprøvningen af Klub Penalhus er et af de afprøvningsprojekter, som MBLIS har udvalgt til at indgå i det fælles initiativ.
Afprøvning af den skoleunderstøttende metode Klub Penalhus
Formålet med opgaven er at afprøve den skoleunderstøttende metode The Letterbox Club i Danmark. Metodens danske navn er Klub Penalhus.
Opgaven består i at etablere en central enhed, som i projektperioden udvælger, kvalitetssikrer, indkøber, pakker og udsender skoleunderstøttende materialer i fagene dansk og matematik til tilmeldte børn i målgruppen. Opgaven løses i tæt samarbejde med øvrige aktører.
Målgruppen for afprøvningen er anbragte og udsatte børn, som går i folkeskolens 1.-7 klasse, dvs. anbragte på døgninstitution, opholdssted og i plejefamilie samt hjemmeboende børn, som modtager støtte efter SEL § 52.
Beløbsrammen for udbuddet er 2 160 000 DKK ekskl. moms, inkl. moms 2 700 000 DKK.
Rammen skal dække samtlige af leverandørens udgifter i forbindelse med den stillede opgave i hele projektperioden, som løber frem til den 31.12.2018.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-06-02.
Indkøbet blev offentliggjort på 2015-04-20.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2015-04-20
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2016-01-07
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|