14210.001 — Fjordforbindelsen Frederikssund
Vejdirektoratet skal anlægge en ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund i et Natura 2000 område.
Projektet består i hovedtræk af anlæg af en ny ca. 8,6 km lang 4-sporet motortrafikvej mellem Frederikssundsvej og Skibbyvej i Hornsherred. Den nye vej består af ca. 1,2 km motortrafikvej i åbent terræn mellem Frederikssundsvej og Marbækvej, ca. 2 km vej på en højbro af beton mellem Marbækvej og Tørslev Hage, inkl. dæmninger på begge sider af broen, ca. 0,9 km delvis nedgravet vej igennem sommerhusbebyggelsen på Tørslev Hage, samt ca. 4,2 km vej i åbent terræn mellem Tørslev Hage og tilslutningen til Skibbyvej via en ny rundkørsel syd for Lyngerup. Der etableres endvidere en ny lokal vej mellem motortrafikvejen og Lyngerupvej/rute 53, som benævnes Ny Landerslevvej.
Højbroen skal etableres henover Roskilde Fjord, der er et Natura 2000-område. Højbroen skal have en fri gennemsejlingshøjde på minimum 22 meter og minimum 50 meter i bredden, mens spændvidden forventes at være minimum 60 meter.
Udover højbroen skal der etableres ca. 10 mindre bygværker for over- eller underføring af skærende veje og for underføring af vandløb m.m.
Igennem sommerhusområdet på Tørslev Hage skal motortrafikvejen anlægges mellem spunsvægge på en ca. 0,5 km lang strækning.
Kontrakten omhandler hele strækningen og udbydes som en totalentreprise. Dog vil der være bindinger i totalentreprisen, hvilket skyldes den offentliggjorte VVM-redegørelse samt høringsvar.
Grundet det meget naturfølsomme område og tætbebyggede sommerhusområde må det forventes, at der i anlægsfasen vil skulle tages hensyn hertil.
Den nye fjordforbindelse forventes at kunne åbne for trafik senest i 2019.
VVM-redegørelsen blev offentliggjort i april 2010 og har efterfølgende været sendt i offentlig høring. VVM-redegørelsen kan findes på følgende link:
http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/fjordforbindelsen/Dokumenter/Sider/default.aspx#.VToo3yHtlBc
Det er efterfølgende blevet besluttet, at arbejde videre med løsningsforslag S1 i VVM-redegørelsen.
Folketinget vedtog den 18. december 2014 anlægsloven for projektet. Anlægsloven kan findes på følgende link:
http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L21/20141_L21_som_vedtaget.pdf.
Udbudsmateriale forventes udsendt i efteråret 2015, hvorefter der vil blive påbegyndt konkurrencepræget dialog. Af udbudsmaterialet vil der fremgå en beskrivelse af proceduren for den konkurrenceprægede dialog.
Kort efter udsendelsen af udbudsmaterialet vil der bliver afholdt et orienteringsmøde for de prækvalificerede.
Formålet med den konkurrenceprægede dialog er, at få skabt klarhed over, hvilke tekniske, juridiske og finansielle løsninger markedet kan tilbyde, således at Vejdirektoratet kan sikre, at Vejdirektoratets ønsker og behov kan blive opfyldt inden for en acceptabel økonomisk ramme.
Det forventes, at den konkurrenceprægede dialog vil blive afholdt over to runder med bilaterale møder. Ordregiver forbeholder sig ret til eventuelt at afholde flere runder.
Der vil blive ydet et tilbudsvederlag for deltagelse i de respektive runder ligesom der vil blive ydet et tilbudsvederlag for konditionsmæssige tilbud. Størrelsen heraf vil fremgå af udbudsmaterialet.
Udbudsmaterialet vil blive udarbejdet på dansk og engelsk. Udbudsmaterialet vil bestå af danske udbudsdokumenter ledsaget af en engelsk serviceoversættelse samt udbudsdokumenter som kun er udformet på engelsk. De nærmere bestemmelser herom vil fremgå af udbudsmaterialet.
Frist for afgivelse af tilbud forventes at være i andet kvartal 2016.
Vejdirektoratet er ansvarlig for de forudgående arkæologiske undersøgelser, arealerhvervelser, flytninger af ledninger samt generelle tilladelser.
Oplysninger om projektet samt tidligere udarbejdede rapporter kan hentes på:
http://www.vejdirektoratet.dk/DA/vejprojekter/fjordforbindelsen/Dokumenter/Sider/default.aspx#.VToo3yHtlBc
Øvrig information vil blive offentliggjort på:
www.vejdirektoratet.dk/udbud under Aktuelle udbud.
Udbuddet er betinget af de bevilligende myndigheders godkendelse, og ordregiver forbeholder sig ret til at aflyse udbuddet uden videre begrundelse.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2015-06-26.
Indkøbet blev offentliggjort på 2015-05-05.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2015-05-05
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2016-10-03
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|