Udbud af rammeaftale vedrørende rådgivning på projekter under kampagnen SKOLE+

Partnerskabet Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund

Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund udbyder hermed i henhold til udbudsdirektivet en rammeaftale for rådgivning af projekter under kampagnen SKOLE+. Rådgivningen skal benyttes af de udvalgte skoler i medfør af principperne om gavedisposition.
Rådgivere i form af tegnestuer og sammensatte rådgiver teams opfordres til at søge om at bistå de valgte eksempel projekter i udvikling og realisering af deres visioner. Både erfarne og nyetablerede rådgivere opfordres til at søge. Der er tale om 3-5 projekter uden økonomisk eller brugsmæssig sammenhæng. Pga. ønsket om diversitet og opgavernes forskellige karakter forventes det, at tilbudsgiver maks. kan tildeles én rådgivningskontrakt.
Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund har taget initiativ til i fællesskab at igangsætte kampagnen SKOLE+, som skal vise nye veje til, hvordan landets folkeskoler kan indrettes, så de i højere grad inviterer til fysisk aktivitet for både skolens brugere, lokale idrætsforeninger og lokalsamfundet generelt.
Med reformen af folkeskoleloven bliver skoledagen længere, mere sammenhængende og eleverne skal i højere grad inddrages i aktiviteter med idræt og bevægelse. Samtidig skal skolen åbnes endnu mere op imod lokalsamfundet via samarbejde med idrætsforeninger og andre lokale aktører. Men mange folkeskoler har ikke faciliteterne til det og mangler inspiration til, hvordan netop deres skole kan opdateres. Opgaven er at vise, hvordan skolens eksisterende indendørsfaciliteter kan indrettes og gentænkes, så de inviterer til idræt og bevægelse, og så skolens faciliteter understøtter skolen som et lokalt samlingssted for mange forskellige målgrupper, både i skoletid, såvel som fritid.
Der i marts 2014 udsendt en invitation til alle landets kommuner og folkeskoler om sammen med lokale idrætsforeninger og lokalsamfundet generelt at byde ind med en konkret skole og en vision for den fremtidige brug. I oktober 2014 udvælges 3-5 skoler, som får støtte af kampagnen til at udvikle og realisere projekter. Det er til disse projekter, der søges rådgivere. Der forventes udvalgt 3-5 projekter, men der kan blive tale om flere projekter afhængigt af de enkelte projekters økonomi. Bygherre på projekterne er de enkelte skoler/kommuner.
Det er en betingelse for tildeling af støtte fra kampagnen, at den pågældende skole benytter en af rådgiverne på rammeaftalen.
Der er for hvert eksempel projekt tale om en totalrådgivningsopgave. Totalrådgivningen indeholder følgende ydelser jf. »Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2012« udgivet af FRI og Danske ARK:
— indledende rådgivning, herunder idéoplæg og program (afsnit 1.1 og 1.2)
— projekteringsledelse (afsnit 2.1)
— projektering (afsnit 3)
— udførelse (afsnit 4.1 og 4.2).
Som inspiration ift. opgavens karakter henvises til inspirationskataloget, der kan downloades på www.skoleplus.dk På hjemmesiden findes også mere information om kampagnen SKOLE+ i sin helhed.
Der vil blive indgået rammeaftale med 8 rådgiverteams. Såfremt der fra kampagnen tildeles støtte til mere end 5 projekter, vil der dog blive indgået rammeaftale med yderligere ét rådgiverteam pr. projekt, der tildeles støtte udover de 5 projekter. Træk på rammeaftalen foretages således af den enkelte skole.
Af hensyn til opnåelsen af formålet med kampagnen kan de enkelte rådgiverteams optaget på rammeaftalen kun tildeles ét konkret projekt under rammeaftalen.
Opgaverne som tildeles de enkelte virksomheder forventes afsluttet efter en periode på ca. 3-4 år efter tidspunkt for tildeling.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-09-23. Indkøbet blev offentliggjort på 2014-08-13.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2014-08-13 Udbudsbekendtgørelse