Udbud af bevilling til forsyningspligtig virksomhed i henhold til § § 34 og 34 a i lov om elforsyning

Energistyrelsen

Denne udbudsforretning vedrører udbud af en koncessionskontrakt om tjenesteydelser vedr. bevilling til forsyningspligtig virksomhed i medfør af §§ 34 og 34 a i lov om elforsyning.
Tilbud afgives på de enkelte bevillingsområder. Tilbudsgiver kan afgive tilbud på flere bevillingsområder.
Klima-, energi- og bygningsministeren vil kunne foretage et nyt udbud af en bevilling, såfremt der en-ten ikke kommer noget bud, eller det eller de indkomne bud findes at være urimelige i forhold til markedet generelt, dvs. både i forhold til prisen for forbrugerne og i forhold til, om pristilbuddet vurderes at være ødelæggende for en konkurrencedygtig pris på kort og langt sigt.
2) Forsyningspligtens omfang og indhold
2.1. De udbudte bevillingsområder
Bevillingen til forsyningspligtig virksomhed gives for et geografisk afgrænset område. De udbudte bevillingsområder fremgår af kortet i bilag 8 E.
Side 3
Bilag 2 E indeholder en karakteristik af de udbudte bevillingsområder med nummer, navn, tidspunktet for bevillingens start, antal målepunkter i bevillingsområder i 2012 og samlet forbrug af elektricitet i 2012. Endvidere er angivet et beregnet udtryk for 10 pct. af forsyningspligtomsætningen i de udbudte bevillingsområder, jf. punkt 3.2 nedenfor.
Oplysningerne om antal målepunkter og det samlede forbrug er ikke-verificerede opgørelser foretaget af Dansk Energi på baggrund af oplysninger fra netvirksomhederne. Det skal bemærkes, at forbruget er opgjort for de berørte netområder. Tallene er dermed et udtryk for det potentielle forbrug i bevillingsområderne, ikke en vurdering af det kommende forsyningspligtige forbrug. Der er ikke i alle tilfælde overensstemmelse mellem grænser for netvirksomheder og for forsyningspligtvirksomheder, derfor må opgørelserne tages som en indikation på størrelsesforhold.
Den beregnede forsyningspligtomsætning er ikke udtryk for en vurdering af, hvor stor om-sætningen faktisk vil blive i de enkelte bevillingsområder. Det er et skønnet udtryk for en mulig omsætning, hvis forsyningspligten fremover dækker 10 pct. af potentialet i bevillingsområdet, og forudsat at fordelingen mellem store og små forbrugere svarer til standarden i hhv. Vest- og Østdanmark.
2.2 Forsyningspligtens indhold
Bevilling til forsyningspligtig virksomhed indebærer, at bevillingshaveren har pligt til mod betaling at levere elektricitet til:
— elforbrugere i bevillingsområdet, som vælger denne forsyning
— elforbrugere, som flytter til eller inden for bevillingsområdet, og som ikke har en aftale med en anden leverandør
— elforbrugere i bevillingsområdet, som overføres til den forsyningspligtige virksomhed, fordi deres aftale med en anden leverandør ophører.
Antallet af forbrugere på bevillingstidspunktet, der aftager el efter reglerne om forsyningspligt, er ukendt, men må formodes at være lavere end før udbuddet, stigende noget over tid i kraft af især flytninger. Regler for håndtering af flytninger findes i:
— Energinet.dk's markedsforskrifter. Liste over aktuelle forskrifter findes i punkt 4.1. Forskrifterne kan findes på Energinet.dk's hjemmeside www.energinet.dk
— den til enhver tid gældende forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen, jf. senest bekendtgørelse nr. 196 af 27.2.2013, der vedlægges som bilag 3 E.
2.3 Prisfastsættelse for forsyningspligtig el
Prisen for elektricitet leveret i virksomhedens egenskab af forsyningspligtig virksomhed fastsættes i henhold til § 71 a, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, hvorefter prisen følger engrosprisen for el med et tillæg, der dækker alle øvrige omkostninger. Engrospris plus tillæg udgør den maksimale pris, der kan faktureres en forbruger. Der kan således ikke herudover pålægges forbrugeren betaling af abonnement eller lignende.
Side 4
§ 71 a, stk. 1 vedrører ikketimeafregnede forbrugere. Engrosprisen udgøres her af grundlastprisen på de relevante prissikringskontrakter for det pågældende kvartal. Grundlastprisen udmeldes senest 7 hverdage inden kvartalsskiftet af Energitilsynet. Beregningen af grundlastprisen sker i hele bevillingsperioden efter den for januar kvartal 2013 anvendte beregningsformel 1.
Ved afgivelsen af tilbuddet anvendes grundlastprisen i 3. kvartal 2014, der er 24,94 øre/kWh i DK1 (Vestdanmark) og 25,62 øre/kWh i DK2 (Østdanmark).
§ 71 a, stk. 2 vedrører timeafregnede forbrugere. Engrosprisen udgøres her af timeprisen på el-spot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet.
Ved afgivelsen af tilbuddet anvendes en el-spotpris på 0 øre/kWh.
Tillæggene for henholdsvis ikketimeafregnede og timeafregnede forbrugere er faste i bevillingsperioden, mens grundlastprisen og engrosprisen er variabel.
Priserne skal løbende anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af Energitilsynet. De skal endvidere offentliggøres på Elpristavlen efter retningslinjer fastsat af administrator for pristavlen.
Energitilsynet påser, at den forsyningspligtige virksomheds tillæg ikke overstiger virksomhedens tilbud. Hvis Energitilsynet finder, at tillæggene og dermed priserne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne.
Der henvises til § 71 a, stk. 5, i lov om elforsyning, for nærmere regler om prisfastsættelsen ved fusion og spaltning af forsyningspligtige virksomheder.
Ved beregning af tillæg efter henholdsvis § 71 a, stk. 1 og stk. 2 skal følgende forudsætninger lægges til grund:
1) Forbrugere, der aftager el i henhold til § 71 a, stk. 1, betaler aconto hver tredje måned i 4 lige store rater. Acontobetalingerne skal fastlægges ud fra forventet forbrug. Opgørelse og afregning af det faktiske forbrug sker mindst 1 gang om året. Betalingsfristen er tidligst den 5. dag i den 2. måned i hver 3-måneders periode. Længere betalingsfrist kan ydes, men ikke kortere.
2) Forbrugere, der aftager el i henhold til § 71 a, stk. 2, betaler månedsvist bagud efter målt forbrug.
1 Grundlast består af en forwardkontrakt for en systempris og en CFD-kontrakt for hhv. DK1 og DK2. Der beregnes et gennemsnit af priserne for forwardkontrakter for systemprisen og CFD-kontrakter for Qx på Nasdaq i perioden 1. handelsdag til og med 11 sidste handelsdag i Qx-1. Dvs. der beregnes gennemsnit af priser for forwardkontrakter for det kommende kvartal i perioden 1. handelsdag til og med 11. sidste handelsdag i indeværende kvartal. Grundlast er summen af gennemsnit for forwardkontrakter for systemprisen og CFD-kontrakter. Der er således beregnet en grundlast for både DK1 og DK2, hvor beregningen af CFD-kontrakter udgør forskellen mellem de to prisområder.
Side 5
3) Forbrugerens bindingsperiode er maks. 30 dage.
4) Virksomheden skal påregne at indgå i dialog med de sociale myndigheder om sikring af fremtidig betaling for socialt udsatte forbrugere.
5) Såfremt en forbruger ikke opfylder sine betalingsforpligtelser, og der ikke kan skaffes sikkerhed for fremtidige betalinger, herunder ved at forbrugeren opnår en aftale herom med de sociale myndigheder, kan virksomheden anmode den relevante netvirksomhed om at lukke for strømmen til forbrugeren. Den forsyningspligtige virksomhed afholder omkostninger ved lukningen. Påløbne omkostninger vil kunne viderefaktureres til forbrugeren. Den forsyningspligtige virksomhed leverer el til forbrugeren, indtil lukningen er gennemført.
6) Lukning eller trussel om lukning kan ikke anvendes som middel til inddrivelse af manglende betaling for afholdt forbrug.
7) Forudsætninger om betalingsfrister, rykkerprocedurer, restancehåndtering, gebyrer m.v. må ikke stille forbrugerne ringere end retningslinjerne i Bilag 5 E.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-08-15. Indkøbet blev offentliggjort på 2014-07-04.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2014-07-04 Udbudsbekendtgørelse
Relaterede søgninger 🔍
Region: Danmark Danmark