Rammeaftale vedrørende drift, forvaltning og vedligeholdelse samt bistand til udvikling af CPR-systemet

CPR-kontoret

I. Baggrund:
CPR-administrationen leverer data til offentlige myndigheder og private (kunder) med berettiget interesse heri. CPR-administrationen har endvidere ansvaret for CPR-systemets drift, vedligeholdelse og udvikling, samt er ankeinstans for kommunernes afgørelser vedrørende folkeregistrering. CPR-administrationens mission er, gennem CPR-systemet og en tidssvarende lovgivning, at være den centrale leverandør af almindelige personoplysninger til den offentlige og private sektor med henblik på at skabe den størst mulige samfundsmæssige nytte af CPR. CPR-administrationens virksomhed er reguleret af lovbekendtgørelse nr. 5 af 9.1.2013 om lov om Det Centrale Personregister. En mindre del af CPR-systemets datagrundlag og applikationsportefølje hører til Kirkeministeriet og anvendes i forbindelse med personregistreringen i Danmark.
CPR-systemet udmærker sig ved høje krav til persondatabeskyttelse, sikkerhed og tilgængelighed, ligesom driften af CPR-systemet skal være placeret i Danmark. CPR-systemet er i foråret 2014 migreret fra en Mainframe- til en midrangeplatform baseret på virtualiserede Linux instanser. CPR-systemets frontend er hovedsageligt baseret på tidssvarende open source Java komponenter, hvorimod CPR-systemets backend og forretningslogik er baseret på Natural fra Software AG. Den primære database er DB2.
CPR-systemets frontend (grænseflader mod kunderne) består af en række forskellige produkter, der både håndterer ind- (ajourføring) og uddata (udtræk). Eksempelvis batch-udtræk via FTP, en browser baseret klient, en Java baseret klient, webservices (SOAP og det proprietærer GCTP) og et eget udviklet socket baseret interface.
II. Udbudte ydelser:
Nærværende udbud omhandler en rammeaftale, der omfatter følgende ydelser:
A. Drift.
Drift omfatter hosting, installation, patchning, opdatering mv. af de fysiske og logiske servere, netværk, netværkskomponenter, operativsystemer og applikationer som tilsammen udgør CPR-systemet samt underliggende driftsinfrastruktur (eksempelvis kabling, fysiske netværk, sikkerhedskomponenter, køling, strøm, backup) i to-centerdrift på to fysiske adskilte lokationer i Danmark.
Derudover omfatter drift de forekommende opgaver, der er nødvendige for, at CPR systemet fungerer, herunder fx alle periodiske, planlagte opgaver som batchplanlægning og batchafvikling, faste administrative rutiner som backup og logopfølgning, ikke-periodiske opgaver som ændring af brugeres adgange til CPR-systemet, brugeradministration, håndtering af inddata og uddata, databaseadministration, fx optimering af indexes, trunkering af tabeller eller ændring af databasekonfiguration, administration af DNS, administration af middleware, planlægning, overvågning af alle dele af CPR-systemet, tilpasning af konfiguration af netværkskomponenter og sikkerhedskomponenter, fx ændring af firewall regelsæt, filtre og router tabeller.
Til håndtering af support i forhold til både Drift samt Forvaltning og vedligeholdelse, omfatter opgaven etablering og bemanding af en 24/7 Servicedesk. Servicedesken skal inden for normal arbejdstid kunne modtage og behandle alle typer af incidents, changes, service requests mv. fra kunden samt kunne rådgive om anvendelse af CPR-systemet. Uden for normal arbejdstid skal Servicedesk kunne modtage og behandle incidents direkte fra brugerne af CPR-systemet.
B. Forvaltning og vedligeholdelse
Forvaltning og vedligeholdelse omfatter alle aktiviteter, der er rettet mod at sikre afvikling af CPR-systemet, herunder support af brugerne af CPR-systemet, og vedligehold af applikationsporteføljen. Det medfører, at Leverandøren skal opbygge et indgående kendskab til CPR-systemet og skal udføre opgaver som fejlrettelser, herunder hasterettelser, som kræver stående beredskab hos leverandøren, gennemføre forebyggende sikkerhedstiltag, monitorering af sikkerhed, fejlanalyse (fejl-/årsagsanalyse), analyseydelser, herunder løsningsbeskrivelser og prisestimering af udviklingsopgaver, løbende udviklingsopgaver (»ændringer«), herunder programmering, test og implementering af nye versioner og releases i CPR-systemet (deployment), vedligeholdelse af batch-jobs (udvikling/fejlretning), oprettelse af ad hoc udtræk, opdatering og vedligeholdelse af testmateriale, oversende faktureringsgrundlag til Statens Administration beregnet til fakturering af CPR-systemets brugere og etablering af beredskab efter aftale.
C. Udvikling
Udvikling omfatter ny udvikling af CPR-systemet samt rådgivning af kunden i forbindelse med udvikling af CPR-systemet. Rådgivning vil være i form af konsulentbistand til brug for optimering af fx drift, forvaltning og vedligeholdelse samt sikkerhed i relation til CPR-systemet og andre applikationer, der relaterer sig hertil. Udvikling vil være i form af større selvstændige udviklingsprojekter, der kan igangsættes af kunden fx ved behov for nye teknologiske grænseflader til CPR-systemet, ændringer i CPR-lovgivningen, anden lovgivning eller ved optimering af CPR-systemet eller relaterede systemer og applikationer med henblik på gevinstrealisering.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-11-04. Indkøbet blev offentliggjort på 2014-10-02.

Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?

Hvad?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2014-10-02 Udbudsbekendtgørelse
2015-03-30 Bekendtgørelse om indgåede kontrakter