Rammeaftale om udviklings-og analyseopgaver for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Som led i løsningen af sine opgaver gennemfører Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og dets institutioner afdæknings-, analyse- og udviklingsopgaver, som dels danner grundlag for beslutninger om politiske initiativer dels bidrager til udvikling og implementering af de metoder, som kommuner m.fl. kan gøre brug af i deres opgaveløsning.
Arbejdet tilrettelægges fra gang til gang afhængig af opgavens art og omfang, samarbejdspartnere, tid, ressourcer mv. Opgaverne kræver i en række tilfælde rådgivning og anden ekstern konsulentbistand. I disse tilfælde foregår konsulentfirmaets opgaveløsning typisk i et tæt samarbejde med koncernens ansatte.
Løsning af opgaverne indebærer typisk også samarbejde med kommuner, institutioner, statsforvaltningen, interesseorganisationer, fagspecialister, borgere mv.
Der ønskes indgået en rammeaftale, som omfatter ministeriets koncern bestående af Departementet, Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Det nationale Forskningsinstitut vedr. velfærd — SFI — omfattes ikke af aftalen.
Rammeaftalen omfatter 2 delaftaler.
Delaftale 1: Udviklings- og afprøvningsydelser
Delaftalen omfatter konsulentydelser til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i forbindelse med udvikling og afprøvning af indsatser og metoder indenfor social-, børne-, ligestillings - integrations- og specialundervisningsområdet til brug for oplæg til den politiske beslutningsproces og i forbindelse med opgaveløsningen i kommuner, tilbud m.fl.
Disse ydelser kan bl.a. være af følgende art:
— Behovsafdækning, design, planlægning og gennemførelse af udvikling af indsatser til løsning af myndighedsopgaven og i den sociale praksis
— Afprøvning af evidensbaserede indsatser og metoder
— Afprøvning af ny teknologi, herunder anvendelse af IT i myndighedsopgaven og i den sociale praksis
— Udarbejdelse af materialer til brug for fastholdelse, opskalering, implementering og bredere formidling, herunder på digitale platforme, af opnåede resultater
— Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse gennem træning, uddannelsesforløb mv. i eksisterende eller nye indsatser.
Delaftale 2: Udrednings-, analyse- og evalueringsopgaver
Delaftalen omfatter konsulentydelser til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i forbindelse med udredning, analyse- og evalueringsydelser indenfor social-, børne-, ligestillings-, integrations- samt specialundervisningsområdet til brug for oplæg til den politiske beslutningsproces og til vejledning af kommuner, institutioner mfl.
Disse ydelser kan bl.a. være af følgende art:
— Udarbejdelse af litteraturoversigter (fx systematiske reviews, rapid evidence assessments o.a.)
— Udarbejdelse af surveys (fx borgertilfredsheds-, kunde- eller markedsundersøgelser)
— Kortlægninger af praksis, organisering og kapacitetsudnyttelse indenfor de nævnte opgaveområder i kommuner, regioner og sociale tilbud
— Analyser af forretningsgange, informationsbehov samt behov for systemunderstøttelse
— Beskrivelse af indsatser og metoders målgruppe, grundlag, indhold, kvalitetssikringsprocedurer, kompetencer, resultatdokumentation mv.
— Policy, program og projekt evaluering, herunder af implementering og effekter
— Målgruppeanalyser (Såvel kvalitative analyser, som kvantitative analyser af f.eks. prævalens, incidens, comorbiditet, risikofaktorer, kerneårsager mv.)
— Økonomiske og produktivitets-analyser (benchmarking, business cases, cost-effectiveness, cost-utility, cost-benefit, SROI analyser mv. )
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold forbeholder sig retten til at indhente kontrolbud i forbindelse med miniudbud af konkrete opgaver under rammeaftalen.
Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-03-31.
Indkøbet blev offentliggjort på 2014-02-28.
Leverandører
Følgende leverandører er nævnt i tildelingsbeslutninger eller andre indkøbsdokumenter:
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Indkøbshistorik
Dato |
Dokument |
2014-02-28
|
Udbudsbekendtgørelse
|
2014-07-03
|
Bekendtgørelse om indgåede kontrakter
|