Rammeaftale 02.08 — tele- og datakommunikation

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

SKI udbyder rammeaftale 02.08 tele- og datakommunikation.
Rammeaftalen kan benyttes af offentlige organisationer og institutioner, som på tidspunktet for fremsendelse af denne udbudsbekendtgørelse til offentliggørelse i Supplement til EU-Tidende er abonnent (kunde) hos SKI, jf. nærmere herom nedenfor.
Der er tale om en frivillig rammeaftale, dvs. at rammeaftalen ikke etablerer et eksklusivt forhold mellem leverandørerne og kunderne.
Rammeaftalen vil have en varighed på 24 måneder med mulighed for forlængelse 2 gange a 12 måneder.
Rammeaftalen omfatter fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, terminaler (telefoner), mobilt tilbehør, mobile modemmer samt teknisk bistand.
SKI forventer at tildele rammeaftalen til 3 leverandører ud fra tildelingskriteriet »økonomisk mest fordelagtig tilbud«. Leverandøren, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, vil blive tildelt rammeaftalen som leverandør 1 (herefter kaldet hovedleverandør), og de 2 leverandører, som har afgivet det andet og tredje økonomisk mest fordelagtige tilbud vil blive tildelt som leverandør 2 og leverandør 3.
Ved kundernes efterfølgende tildeling vil der ikke være frit valg mellem de 3 leverandører. Kunderne vil som udgangspunkt være forpligtet til at foretage en direkte tildeling til hovedleverandøren, når de skal foretage indkøb på rammeaftalen. Hovedleverandøren har således som udgangspunkt en ret til, at kunderne foretager deres indkøb hos hovedleverandøren ved direkte tildeling.
Kunderne kan dog vælge at foretage miniudbud og dermed genåbne konkurrencen, såfremt visse betingelser er opfyldt. Leverandør 2 og leverandør 3 bliver således kun relevante for kundernes tildeling og indkøb, såfremt kunderne gennemfører et miniudbud. Ved miniudbud skal alle tre leverandører som udgangspunkt afgive tilbud.
De nærmere vilkår for, hvornår kunderne kan genåbne konkurrencen vil være fastsat i udbudsmaterialet.
SKI skal gøre opmærksom på, at SKI på nuværende tidspunkt er ved at udbyde en forpligtende rammeaftale (rammeaftale 50.48 telefoni og data), som omfatter fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, terminaler og tilbehør. Der er 67 kommuner, der har forpligtet sig til at anvende den forpligtende rammeaftale. Disse kunder vil som udgangspunkt ikke kunne anvende rammeaftale 02.08 tele- og datakommunikation, som udbydes ved nærværende udbudsbekendtgørelse, når rammeaftale 50.48 er trådt i kraft, idet den forpligtende rammeaftale med visse begrænsninger indeholder en aftageforpligtelse for kommunerne. For nærmere oplysning om aftageforpligtelsen, kan der henvises til rammeaftale 50.48 telefoni- og data.
SKI kan derudover oplyse, at SKI's eksisterende rammeaftale på 02.08 tele- og datakommunikation forventes opsagt af SKI i første halvår af 2014.
Ansøgning om prækvalifikation skal ske elektronisk via udbudssiden »Ethics«, jf. nærmere herom under punkt VI.3) Yderligere oplysninger.
I relation til de kunder, som kan anvende rammeaftalen, skal SKI bemærke, at SKI's kunder er inddelt i følgende segmenter:
— Ministerier
— Kommuner
— Regioner
— Statsfinansierede selvejende institutioner
— Forsyningsvirksomheder
— Øvrige kunder.
Segmentet »Øvrige kunder« består af offentligretlige organer, såsom institutioner, organisationer, foreninger, der ikke er omfattet af de øvrige segmenter, og som er omfattet af udbudsdirektivets artikel 1, stk. 9.
Kunden er berettiget til at handle på SKI's rammeaftaler, (i) hvis kunden over for leverandøren har erklæret, at kunden var SKI-kunde på tidspunktet for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse for rammeaftalen, og (ii) kundens identitet fremgår af SKI's kundedatabase.
Første gang en kunde henvender sig til leverandøren, er denne forpligtet til at bede kunden oplyse sit EAN-nummer, så leverandøren kan foretage en registrering af kunden med korrekte kundedata.
Listen over SKI's kunder kan rekvireres ved henvendelse til kundeservice, tlf.+ 45 33427000.

Deadline
Fristen for modtagelse af bud var på 2014-05-05. Indkøbet blev offentliggjort på 2014-04-02.

Hvem?

Hvad?

Hvor?

Indkøbshistorik
Dato Dokument
2014-04-02 Udbudsbekendtgørelse